- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / X. Bind. Laale - Løvenørn /
483

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lunge, Vincents Vincentsen, -1536, dansk og norsk Rigsraad - Lunn, Christian Ditlev, 1804-90, Overformynder - Lunn, Villars Knudsen, f. 1845, Ingeniør, Politiker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

dansk Adelsmand, der i en Aarrække havde staaet i Hr. V.s Tjeneste,
Jens Splid Fasti.

Danmarks Adels Aarbog 1891, S. 160.
(Norsk) Hist. Tidsskr. III.
Allen, De tre nord. Rigers Hist. IV, 2, 217 ff.
Heise, Fam. Rosenkrantz’ Hist. II, 146 ff.
Heise, Kristian II i Norge og hans Fængsling S. 60 ff.
Paludan-Müller, Grevens Feide II.

A. Heise.


Lunn, Christian Ditlev, 1804-90, Overformynder,
var en Søn af Major, Ejer af Knabstrup Willars Knudsen L. og Henriette
Caroline Eleonore f. Hersleb. Han fødtes paa Dorthealyst ved
Holbæk 2. Dec. 1804, blev 1822 Student fra Herlufsholm, 1828
juridisk Kandidat, 1830 Volontær i danske Kancelli, 1834 Kancellist
i dettes Kontor for Kirke- og Almueskolesager, 1840 Chef for
Kancelliets Brandforsikringskontor, 1841 Chef for dets Kontor for Lens-
og Udskrivningssager samt Lenssekretær og 1848 Departementschef
i Justitsministeriet. Den Nidkjærhed, Paalidelighed og Forretningsdygtighed,
han i disse Stillinger og som Medlem af flere vigtige
Kommissioner havde lagt for Dagen, bidroge væsentlig til, at man
efter Omordningen af Kjøbenhavns Overformynderi i Slutningen af
1857 satte ham i Spidsen for denne Institution. Han omfattede
denne Virksomhed med varm Interesse, og under de Overvejelser,
der gik forud for Loven af 26. Maj 1868, blev der jævnlig lagt
Beslag paa hans Sagkundskab, ligesom det ogsaa blev ham, der
ledede den praktiske Gjennemførelse af denne Lov, i Følge hvilken
alle de tidligere Overformynderier for Landet og Kjøbstæderne som
en særlig Afdeling henlagdes under Overformynderen for Kjøbenhavn.
Paa Grund af svækket Helbred søgte han 1878 sin Afsked
og fik denne, og han døde 19. Avg. 1890 paa Frederiksberg. 1842
var han bleven Kancelliraad, 1846 Justitsraad, 1850 Etatsraad, 1876
Kommandør af Danebrog og ved sin Afgang 1878 Konferensraad.
Han blev 5. Nov. 1840 gift med Elise Vilhelmine Lange (f. 1. Juli
1817), en Datter af Overpræsident Michael L. (ovfr. S. 38).

Erslew, Forf. Lex.
Leth og Wad, Dimitt. fra Herlufsholm.

G. Kringelbach.


Lunn, Villars Knudsen, f. 1845, Ingeniør, Politiker,
er Søn af Etatsraad, Godsejer Fred. Carl Aug. L. (d. 1886) og Gedske
Cathrine f. Resch. L. er født 11. Okt. 1845 Paa Dorthealyst i
Nørre Jærnløse Sogn. Efter at være ble ven Student fra Roskilde
Kathedralskole 1864 uddannede han sig i nogle Aar ved Polyteknisk
Læreanstalt og rejste derefter til Udlandet, hvor han i 1 1/2 Aar var

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:49 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/10/0485.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free