- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / X. Bind. Laale - Løvenørn /
497

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lüders, Ernst Philip, 1791-1849, Landmand - Lüders, Ferdinand Vilhelm Weghorst, 1827-95, Havnekapitajn

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Lüders, Ernst Philip, 1791—1849, Landmand,
var en Broder til nedennævnte Regeringsraad Peter L. og fødtes i Tønder 14. Maj
1791. Først fór han til Søs, saa blev han Handelsmand, til sidst
endte han ved Landbruget, som han lærte fra Grunden af og efter
de bedste holstenske Mønstre hos en ældre Broder. 1822 kjøbte
han Blangstedgaard (ved Odense), som han drev op til en af
Landets fremmeligste Kulturgaarde. L. var nemlig en ualmindelig dygtig
Landmand, der benyttede sig af Helbrak, Mergling og Reolpløjning,
der indførte Marsk- og Anglerkøer osv., og hans heldige Paavirkning
sporedes snart i vide Kredse. Han nød stor Tillid blandt
Landmændene, saaledes valgtes han bl. a. til Suppleant til Roskilde
Stænderforsamling (1834), hvor han 2 Gange (1838 og 40) gav Møde,
og han var Medstifter og Bestyrelsesmedlem af Brandforsikringsforeningen
for fynske Landmænd, Diskontokassen i Odense og Fyns
landøkonomiske Selskab. 1832—41 havde L. Nakkebølle i Forpagtning,
og samtidig virkede han som Skibsreder. 1823 ægtede han
Margrethe Kirstine Ploug, Datter af Agent P. i Faaborg. L. døde
18. Okt. 1849 Paa Blangstedgaard.

Selmer, Nekrolog. Saml. II, 548 ff.

H. Hertel.

Lüders, Ferdinand Vilhelm Weghorst, 1827—95, Havnekapitajn,
fødtes 22. Maj 1827 paa Blangstedgaard ved Odense som Søn
af ovennævnte E. Ph. L. Efter i 1847 at være bleven Sekondlieutenant
i Søetaten deltog han i den første slesvigske Krig, bl. a. som Chef
for Kanonchalup Nr. 15. I 1852 tog han Adgangsexamen til den
polytekniske Læreanstalt og 1855 polyteknisk Examen i Mekanik.
S. A. avancerede han til Premierlieutenant og gjorde i nogen Tid
Tjeneste som Inspektionsofficer ved Anlægget af Orlogsværftets Dok.
Imidlertid lod han sig i 1856 sætte uden for Nummer i Søetaten
for at tage Plads som Assistent hos et stort Fabriksfirma særlig for
Vandbygningsarbejder i Westminster. Efter at han saaledes havde
erhvervet sig baade theoretisk og praktisk Uddannelse, blev han i
1860 ansat som Havnebygmester i Kjøbenhavn, hvilken Stilling han
beklædte, indtil han i 1872 efterfulgte J. A. Garde som Havnekapitajn.
Alt i 1867 havde han taget sin Afsked fra Søetaten med
Kapitajnlieutenants Karakter; i 1891 blev han karakt. Kommandør.
I Følge sin Stilling var han Medlem af Karantænekommissionen.
I Slutningen af Firserne valgtes han til Næstformand i Bestyrelsen
for Teknisk Selskabs Skole. 1888 udnævntes han til Kommandør af
Danebrog af 2., 1894 af 1. Grad.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:49 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/10/0499.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free