Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lykke, Jørgen, - 1583, til Overgaard, Rigsraad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vise, at han var en rig Mand, saaledes fremgaar dette ogsaa ved
en Betragtning af hans Godsbesiddelser, som han udvidede og
forbedrede betydelig ved Kjøb og Mageskifter. Medens han i sin
Ungdom skrev sig til Hverringe og derfor ogsaa den Gang
henregnedes til den fynske Adel, knyttedes han senere nærmest til
Jylland, efter at han havde afhændet sin Del af Hverringe til Svogeren
Anders Bille for siden dog at faa den hele Gaard under sig. I
Jylland laa hans fleste Gaarde: Overgaard, som han synes at have
opført kort efter Hjemkomsten fra Frankrig, og hvortil han 1549
fik Birkeret, Bonderup (nu Lerchenfeld), som han vistnok ogsaa har
bygget, Hessel og Ovegaard, og her fik han sine Forleninger.
Sagnet har vidst at berette en Del om J. L. Han var,
fortæller det, den første af sin Stand, der spiste af Sølvfade, og paa
Overgaard havde han en Sal med forgyldt Gulv. Dette er kun
Smaating, om de end ere betegnende nok for den rige og
forfængelige Herremand, der ved det udenlandske Hof havde faaet
Smag for en mere fremskreden Kulturs Forfinelser og nu fandt
Behag i at indføre dem i Hjemmet; i god Samklang hermed staar
det, naar det synes at være ham, der har forandret Lykkernes
gamle Vaaben for at gjøre det anseligere og mere stemmende med
Udlandets Vaabenskjolde. Af virkelig Betydning for hans Eftermæle
er derimod et andet Sagn, der er blevet optaget i vor Skjønlitteratur
som en Kjendsgjerning, ja er blevet anset som saadan ogsaa
af Historikere. Det gaar ud paa, at da Præsten i Ullis Hr. Mads
gjentagende fra sin Prædikestol haardt havde angrebet Hr. J., fordi
denne havde nedrevet Svingelbjærg Kirke og brugt dens Stene til
Opførelsen af Bonderup samt berøvet Præsten en Del af hans
Indtægter, lod J. L., efter at have faaet Præsten dømt fra Livet paa
Herredstinget, ham uden videre henrette. Den Omstændighed, at
Kongen 1566 paa Begjæring af Svingelbjærg Bymænd havde tilladt
Nedbrydelsen af deres Kirke, kan nu lige saa lidt som det Faktum,
at Hr. Mads ikke var Præst i det saaledes nedlagte Sogn, afgive
noget Modbevis mod Sagnet; snarere maa et saadant hentes fra
den hele Retstilstand i Landet, i Følge hvilken en Præst paa ingen
Maade stod forsvarsløs over for Lensmand og Herremand. At
Hr. Mads straffedes paa Livet, er sikkert nok, men Grunden hertil
maa søges i andre Forhold, maaske, som en, der paastod at have
set den nu forsvundne Domsakt, siger, deri, at Præsten havde
prædiket Vranglære og forhaanet Regeringen, maaske deri, at
Præsten fremførte ubeviste ærerørige Beskyldninger mod Lensmanden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
