- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / X. Bind. Laale - Løvenørn /
524

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lykke, Sophie, -o. 1570

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

denne Gjerning, men Efterverdenen har givet hende det Skudsmaal,
at hun var en trættekjær og gjerrig Frue, hvis Haardhed gjorde
hende forhadt af hendes undergivne, og de mod hende rejste
Retssager, der særlig have gjort hendes Navn bekjendt, tale ogsaa i
denne Retning, skjønt det ikke maa overses, at hun ligesom hendes
foran nævnte Søster Anne synes at have været særlig ilde anskreven
ved Hove, hvor man derfor intet forsømte for at komme dem til
Livs. Kort før sin Død havde Jacob Hardenberg kjøbt Holme Kloster
(nu Brahetrolleborg) af Kongen, men efter at S. L. i nogle Aar
havde besiddet denne Ejendom, klagede Bønderne til Kongen over,
at hun paalagde dem usædvanlige Afgifter og paa anden Vis
besværede dem, og Kongen gjorde nu (1551) mod al Sædvane Brug
af den ham i Skjødet forbeholdte Gjenkjøbsret. Desuden maatte
S. L. yde Bønderne Erstatning, ja der blev rejst Tiltale imod hende
for de Forandringer, hun, sagtens i god Tro til sin fulde Ejendomsret,
havde foretaget ved Gaardens Bygninger, og denne Forfølgelse,
der varede i adskillige Aar, førtes paa en meget smaalig Maade,
uagtet S. L. strax havde tilbudt at bringe alt, saa vidt muligt,
tilbage i den Stand, hvori hun havde overtaget Gaarden. Endnu
værre blev det nogle Aar senere. Den foretagsomme Frue drev en,
selv efter Datids Forhold, storartet Studehandel, ikke blot med de af
hende selv opfødte Stude, men hun indlod sig ogsaa paa at opkjøbe
og udføre andres Stude, og i dette sidste Punkt overtraadte hun
forsætlig eller uforsætlig det i saa Henseende for Adelen gjældende
Forbud. Kongen tog hende denne Overtrædelse yderst unaadig op,
og det gjorde ikke Sagen bedre, at det kom ham for Øre, at S. L.
over for Statholderen i Geldern havde «forulempet» Kongens gode
Navn og Rygte. Med Møje fik Svigersønnerne, der paa dette
kritiske Tidspunkt havde overtaget hendes Jordegods mod at yde
hende en aarlig Livrente, paa Dronningens og Hertug Frederiks
Forbøn Sagen ordnet (1557) ved Overenskomst saaledes, at de
betalte Kongen de ulovlige Studes Værd (ved 200000 Kr. i vore Penge)
mod Sikkerhed i S. L.s Jordegods. Denne Ordning medførte en
ny Proces mellem hende og Svigersønnerne, i hvilken nu Kongen
optraadte som Mægler. Endelig enedes man om, at Svigersønnerne
beholdt hendes Gods, mod at baade de og hun forstrakte Kongen
med større Pengesummer, hvorfor hun for Livstid skulde have Lister
Len i Norge afgiftsfrit. Hun flyttede saa til Norge, men ogsaa her
gjorde hun sig saa bemærket ved sin Haardhed mod Bønderne og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:49 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/10/0526.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free