- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / X. Bind. Laale - Løvenørn /
529

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lynar, Roehus Friedrich Greve, 1708-81, Diplomat

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Man skyldte imidlertid L. en Erstatning for
denne Skuffelse, som han aldrig forvandt. Ved
sin Tilbagekomst i Dec. 1751 udnævntes han til
Statholder i Oldenborg og Delmenhorst, en Post, der
ikke havde været besat siden Greven af Aldenburgs Død
1680. Det var en meget høj og vel aflagt Embedspost,
men uden virkelig Betydning, og med rette betragtede
L. den som en hæderlig Retræte. Han beskæftigede
sig under denne ufrivillige Hvile med Studier og
litterære Arbejder, især af theologisk og filologisk
Indhold. Endnu én Gang kaldtes han bort fra sin
Ensomhed til diplomatisk Virksomhed, i det han i
Sept. 1757 efter Slaget ved Hastenbeck fik Ordre til
ufortøvet at begive sig til Hannover for at mægle en
Vaabenstilstand mellem den franske Marechal Richelieu
og Hertugen af Cumberland. Vel lykkedes det ham at
bringe en saadan Stilstand til Veje 8. Sept. og, da
Uenighed opstod mellem de 2 Generaler ved Udførelsen,
ogsaa at bilægge den ved en Tillægskonvention af
10. s. M.; men baade Frankrig og England ansaa
sig for brøstholdne ved disse Overenskomster,
som derfor ikke godkjendtes, og den eneste Løn,
L.s ubestridelige Dygtighed og Takt og den danske
Regerings Villighed til at redde Hannover fra Krigens
Ødelæggelser høstede, var, at de begge angrebes
fra alle Sider paa det bitreste. – Endnu i 9 Aar
holdt L. ud i Oldenberg; L. blev afskediget i Dec.
1765 uden Pension, da han, for at skaffe sig Penge
til en Rejse til Kjøbenhavn, havde opkrævet Penge
hos forskjellige kommunale Avtoriteter i Oldenborg
under Foregivende af, at han paa denne Rejse vilde
skaffe Landet fri for at stille Soldater til Landmilitsen.
Det var dog næppe af Misfornøjelse med den danske Regering,
der altid havde behandlet ham godt og i 1763 havde
udnævnt ham til Ridder af Elefanten. 2 af hans Sønner
forbleve ogsaa i dansk Militærtjeneste efter hans
Afgang. Ved sin ældre Broders Død 1768 arvede han
Lübbenau, hvor han boede til sin Død, 13. Nov. 1781,
beskæftiget med Bestyrelsen af sine store Ejendomme
og ivrig optaget af Studier og litterære Arbejder,
men tillige i stadig Forbindelse med tyske Hoffer,
hvor han altid modtoges med stor Agtelse.

Med udmærkede Evner forbandt L. fin Dannelse,
grundige Kundskaber og stor Arbejdsdygtighed. Dertil
var han en smuk og statelig Herre, i Besiddelse af
alle ydre Egenskaber til at spille en stor Rolle
i Verden. Men desuagtet efterlod hverken hans
diplomatiske eller hans administrative Virksomhed
noget varigt Resultat. Selv søgte han Grunden dertil
i andres Misundelse og Intriger. For en væsentlig
Del laa den snarere i hans overdrevne Selvfølelse
og Fordringsfuldhed, hans store Ærgjerrighed og
Forfængelighed, der hernmede hans Dygtighed og fyldte
ham selv med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:49 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/10/0531.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free