- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / X. Bind. Laale - Løvenørn /
550

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lütken, Christopher, 1782-1857, Søofficer - Lütken, Frederik Christopher, 1698-1784, Søofficer, økonomisk og religiøs Forfatter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

erholdt han Afsked med Titel af Viceadmiral. Allerede som ganske
ung Officer udmærkede L. sig (1799-1801) i Vestindien i forskjellige
Kampe mod engelske Kapere. Derefter var han nogle Aar ansat
ved Søopmaalingen; 1805-8 var han som Overstyrmand med en
Ostindiefarer, der 1806 blev opbragt af en engelsk Orlogsmand til
Kap. Efter lang Proces frigaves Skibet det paafølgende Aar, men
da Krigen med Danmark umiddelbart derefter paa ny brød ud,
blev det atter beslaglagt. L. rejste da hjem, kom ind til Norge,
blev strax ansat, først som Chef for en Afdeling Kanonbaade,
senere som Adjudant hos den højstkommanderende for Sødefensionen,
og vendte først tilbage til Danmark 1811. S. A. overtog
han Kommandoen over Roflotillen i Store Bælt, hvor han gjentagne
Gange udmærkede sig i Kampe mod engelske Orlogsmænd. Det
paafølgende Aar gik L. om Bord i Fregatten «Najaden», som
6. Juli blev angrebet af et engelsk Linjeskib i Lyngør (Norge) og
efter en morderisk Kamp ødelagt. 1813 var han Chef for Briggen
«Seagull» i Norge. 1820-30 var han Takkelmester, 1839-40
Admiralitetsdeputeret. 1843 overtog han den indflydelsesrige Stilling
som Marinens Generaladjudant. Da Søofficerskorpset efter Krigen
1848-50 trængte til Fornyelse, blev L., hvis aandelige Kraft da
allerede var nedbrudt, afskediget. L. blev Kommandør af Danebrog
1841, fik Storkorset 1847 og blev Kammerherre 1845. Han var
en Officer, der nød almindelig Agtelse paa Grund af sin Dygtighed,
strænge Retskaffenhed og elskelige Optræden. – L., der døde
9. Maj 1857, blev 1814 gift med Johanne Margrethe Dedekam
(f. 19. Juli 1788 d. 24. Jan. 1834).

C. With.


Lütken, Frederik Christopher, 1698-1784,
Søofficer, økonomisk og religiøs Forfatter,
Søn af Joachim L., Kornet ved Garden til Hest, senere Regimentsskriver, (f. 1664 d. 1743) og Margrethe Elisabeth f. Bilefeld (f. 1669 d. 1754), blev født 27. April 1698 og 1709
Søkadet. Som saadan tog han Del i den store nordiske Krigs Søbegivenheder,
var 1712 under Admiral Sehested med ved dennes Operationer i
Farvandene omkring Rygen, 1715 under Raben i Søslaget ved Jasmund.
1716 udnævntes han til Maanedslieutenant og gjorde herefter
i nogle Aar Tjeneste paa Hovedflaaden. 1719 deltog han
under Tordenskjold i dennes Angreb paa Ny Elfsborg og Gøteborg.
I Slutningen af s. A. forfremmedes han til Sekondlieutenant,
studerede nogle Aar Filosofi og Fysik, blev 1723 Premierlieutenant
og gjorde et Par Aar senere et Togt med en Fregat, hvor han, som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:49 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/10/0552.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free