- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / X. Bind. Laale - Løvenørn /
551

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lütken, Frederik Christopher, 1698-1784, Søofficer, økonomisk og religiøs Forfatter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

han selv siger, lærte at spille Fløjte. I de næstpaafølgende Aar
studerede han paa ny, men kom i denne Fredsperiode for øvrigt
ikke meget paa Togt. 1732 avancerede han til Kapitajnlieutenant,
1733 til Kapitajn. Det var ved denne Tid, at F. Danneskjold-Samsøe
stræbte at blive Marinens øverste Chef, et Maal, han forfulgte med
en vis Hensynsløshed, som tidlig eller sent maatte bringe ham paa
spændt Fod med forskjellige af Søetatens mere fremragende
Personer. Da Danneskjold over for Christian VI havde paatalt en Del
formentlige Misbrug, fremkomne ved den ellers saa fortjenstfulde
Fabrikmester K. N. Benstrups Bygning af visse Orlogsskibe, blev en
Kommission 1734 nedsat for nærmere at undersøge Sagen (II, 62).
Blandt Medlemmerne, der væsentligst bestode af Benstrups
Modstandere, fik Kommandørkapitajn A. F. Lützow og L. ogsaa Sæde.
Disse 2 nægtede sluttelig at underskrive Kommissionens Indstilling,
L. fremkom endogsaa med et særskilt Indlæg, hvori han varmt
forsvarede Benstrup, som utvivlsomt i det omhandlede Spørgsmaal
havde Ret. For at komme til Klarhed over Sagen lod Kongen
Kommissionen kalde for sig, og ved denne Lejlighed tog L. paa
en saa djærv Maade Ordet, at han derved paadrog sig Kongens
Unaade og Danneskjolds højeste Vrede. For utilbørlig Tale over
for Regenten, og fordi han skulde have overskredet sin Kompetence
i Kommissionen, nedsattes derefter en Ret, der uden at forhøre L.
dømte denne til at have sin Stilling forbrudt. Det synes, som om
Christian VI en Tid har vaklet i sin Beslutning, men sluttelig
sejrede dog Danneskjolds Indflydelse, og 1737 fik L. Afsked uden
Pension. Først senere – væsentlig ved Hofpræst Bluhmes Hjælp –
erholdt han en ringe Pension og endelig (1739) en Ansættelse som
Kontrollør ved Translationen i Øresunds Toldkammer (Helsingør).
Som saadan levede L., indtil han 1777 efter Ansøgning fik sin
Afsked. Han døde i Helsingør 1. Febr. 1784.

L., der blev adlet 1780, var gift 1. (1729) med Cornelia f.
Siewers (fra Rusland), d. 17. Juni 1745; 2. (1746) med Anna Cathrine
f. Riis (med antaget Navn Stibolt), d. 15. Marts 1781.

Nyt Arch. f. Søvæsen I (1842).
Worm, Lex. ov. lærde Mænd.

C. With.

– F. C. Lütken er optraadt som økonomisk Forfatter med en
Samling «Økonomiske Tanker til højere Eftertanke» I-IX (1755-61),
frimodige og friske Udtalelser, som ikke ere slupne helt ubeskaarne
fra Censuren. Han kommer deri ind paa mange forskjellige Æmner,
som vare oppe i Tiden. I Modsætning til sin nedennævnte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:49 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/10/0553.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free