Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lütken, Peter Wilhelm, 1761-1844, Præst - Lütkens, Frantz Julius, 1650-1712, Præst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
arbejdede paa at ophjælpe Industri og Husflid. – I hans
Provsti var der i hans Embedstid stærke religiøse
Bevægelser, som de fleste Præster kun stillede sig
lidet venlig til. Han maatte afgive mange Erklæringer
i de Sager, som i den Anledning opstode, men i disse
udtalte han sig altid for de mildeste Forholdsregler
over for de opvakte; han havde Følelse for, at
Bevægelsen havde dybere Rødder, end de fleste mente.
Erslew, Forf. Lex.
Wiberg, Alm. Præstehist. II, 326.
L. Koch.
Lütkens, Frantz Julius, 1650-1712, Præst,
er født 21. Okt. 1650 i Dellien i Hertugdømmet
Lauenborg og Søn af Møller Frantz L. og Anna
Sophie Wolf. Efter at have fuldendt sin Skolegang
paa Gymnasiet i Lüneburg studerede han fra 1668
af i Wittenberg, Jena og Hamborg. Da han havde
afsluttet sine Universitetsstudier, søgte han
praktisk Vejledning hos den bekjendte Bibeltheolog
Superintendent Sandhagen i Liineburg, den samme Mand,
der fik saa stor Betydning for Pietisten Speners
Udvikling. 1676 blev L. Rektor ved den Saldernske
Skole i Brandenburg, 1679 Diakon i Magdeburg,
1685 første Præst, Provst og Prosuperintendent i
Star-gård og 1688 Provst og Kirkeraad i Berlin. Han
stod allerede højt paa Embedsstigen og nød stor
Anseelse hos den preussiske Regering, da han
1702 blev udnævnt til Medlem af et Konvent, der
skulde forberede en Union imellem den lutherske og
reformerte Kirke. Men han nægtede at forhandle og
gjorde Rede for sit Standpunkt i et Stridsskrift,
der vakte stort Røre. Da han derved tabte sin
Anseelse, og hans Fremtid var usikker, modtog han
1704 en Kaldelse til Danmark som tysk Hofprædikant,
Assessor i Konsistoriet og Professor theologiæ ved
det ridderlige Akademi i Kjøbenhavn. S. A. blev han
ved kongl. Diplom Dr. theol. L. var ikke Pietist,
men stærkt paavirket af den filanthropiske Retning,
der udgik fra Pietisterne i Halle og særlig omfattede
Hedningemission og Almuens Oplysning. Frederik IV,
som ønskede at grunde en Mission blandt de Hedninger,
der fandtes inden for dansk Landomraade, fandt hos
L. den Støtte, han tidligere forgjæves havde søgt her
hjemme. Ved Hjælp af Missionærer, L. fik indkaldt
fra Halle, grundlagdes Trankebarmissionen 1705,
og L. førte Tilsynet med den til sin Død. At han
ikke kunde udsende danske Mænd, havde sin Grund i den
Uvilje over for Missionstanken, han mødte fra orthodox
Side, særlig hos Sjællands Biskop H. Bornemann (II,
535). Samtidig hermed virkede han for Oprettelsen
af Almueskoler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
