- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / X. Bind. Laale - Løvenørn /
591

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Løvendal, Ulrik Frederik Valdemar Baron, 1660-1740, øverstbefalende General og fungerende Statholder i Norge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Levnedsomstændigheder ere dunkle; han skal være død ung, men i 1684
dukkede op en «falsk Løvendal», der sattes paa
Munkholmen. Om hvor Valdemar er bleven opdraget,
vides næppe Besked, men han var tidlig kommen i
hollandsk Tjeneste ved «den blaa Garde» og tjente 1683
som kejserlig Oberstvagtmester (Major) i den Hær,
der rykkede frem til Undsætning af det af Tyrkerne
belejrede Wien. I 1682 havde han og Broderen, som da
endnu levede, faaet Titel af Baroner af Løvendal. I
1683 traadte han i dansk Tjeneste som Oberstlieutenant
og Generaladjudant i Norge, og det følgende Aar blev
han Oberst og Chef for et nyhvervet Dragonregiment,
hvormed han i nogle Aar garnisonerede i Holsten,
og her ægtede han 1687 Dorothea Brockdorff, Datter
af Oberst Cai Bertram B. til Bothkamp; ved samme
Tid havde han opnaaet Anerkjendelse som et «ægte
Adelkonebarn». 1692 overværede han paa fransk Side
Belejringen af Namur. 1699 blev han Brigader, og 1700
udnævntes han efter at have «udmærket sig» i den i
dette Aar førte kortvarige Krig til Generalmajor. Det
næste Aar fik han midlertidig Inspektionen over
Kavalleriet i Hertugdømmerne. 1705 forlod han,
uvist af hvilken Grund; den danske Tjeneste og lod
sig ansætte ved Frederik Augusts Hof i Dresden. Her
skal han have vundet Frederik IV’s Yndest ved dennes
Besøg hos sin sachsisk-polske Fætter, og vist er det,
at han i det følgende Aar atter vendte tilbage i
dansk-norsk Tjeneste; i 1709 havde han ogsaa ved et
andet Giftermaal, med Benedicte Margrethe Rantzau af
Neuhaus, fornyet sine Forbindelser med Hjemstaten.

I 1710 kom han altsaa, efter erholdt Samtykke af
Kong August, til Danmark og blev nu udnævnt til
øverstbefalende General i Norge og snart efter
(4. Avg.) tillige til «Generaldirektør over
Civiletaten» i dette Rige, med andre Ord han blev
Statholder (eller Vicestat-holder) under en ny
og ellers aldrig anvendt Titel samt Præses i det
Underregeringskollegium i Norge, der siden 1704 bestod
under Navn af «Slotsloven», i hvilket han første Gang
præsiderede 27. Avg. 1710. En Hans Moss havde hilset
ham velkommen ved et trykt Digt. At han har været en
meget virksom Embedsmand i Norge, fremgaar af de fra
hans Tid i rigelig Mængde bevarede Arkivalier. Hvad
der har givet ham det varigste Eftermæle her, er
vistnok det Indfald i Baahus Len, som han 1711 foretog
sig for at hindre de svenske fra at sende Tropper til
Tyskland, ihvorvel ingen varige Erobringer gjordes,
og det hele egentlig forpurredes derved, at en dansk
Flaade under Viceadmiral Sehested, der skulde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:29:49 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/10/0593.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free