- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / X. Bind. Laale - Løvenørn /
594

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Løvendal, Ulrik Frederik Valdemar Rigsgreve, 1700-55, Officer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

da L., der havde faaet fristende Tilbud fra Frankrig, under et
intetsigende Paaskud afbrød Underhandlingerne. 1743 indtraadte
han som Generallieutenant i den franske Hær, og samtidig gik han
over til Katholicismen. I den sidste Del af den østerrigske
Arvefølgekrig spillede L. en fremtrædende Rolle. Han bidrog væsentlig
til Sejeren ved Fontenoy og blev besunget af Voltaire; han blev
saaret ved Freiburgs Belejring, indtog Fæstningerne Gent, Oudenarde,
Ostende, Namur m. fl. og udførte 1747 sin Hovedbedrift, Erobringen
af Bergen op Zoom, hvorefter han blev Marechal af Frankrig.

Efter Fredslutningen kom L., der som Udlænding kun blev
taalt, i en vanskelig Stilling, og den danske Regering mente nu,
at Øjeblikket var kommet til at sikre Hæren en Overgeneral, «der
var indfødt, kunde Sproget og bar et i Landet anset Navn». L.
havde jævnlig vist sit Fædreland Tjenester; han havde under Krigen
beskyttet dansk Ejendom, taget sig af danske Officerer og virket
for Gjenoprettelsen af «Royal Danois», et dansk Regiment i fransk
Tjeneste. Han nød da ogsaa en ikke ringe Popularitet i Danmark,
hvor hans Biografi udkom 1750. De langvarige Underhandlinger,
som J. H. E. Bernstorff førte med ham for at faa ham til at
overtage Overkommandoen over den danske Hær, bleve dog frugtesløse,
da L.s Fordringer vare meget høje, og da Ludvig XV bød
ham særdeles gunstige Betingelser for at formaa ham til at blive.
L. blev dog aldrig rigtig tilfreds i Frankrig, og 1754 hed det sig,
at han vilde indtræde i dansk eller russisk Tjeneste. Aaret efter
gjorde den venetianske Republik store Anstrængelser for at sikre
sig ham som Overgeneral, men L.s Død, der indtraf 27. Maj 1755,
gjorde Ende paa Forhandlingerne.

Skjønt L. næsten ikke har tjent Danmark, har han dog bidraget
til at kaste Glans over sit Fædrelands Navn. Selv betragtede han
sig som dansk og søgte, efter at han 1741 var bleven Rigsgreve,
at blive optaget i den danske Grevestand som Greve af Danneskjold-L.;
i Datidens Breve, Aviser og Krigssange hedder han stadig
den danske Helt, den danske Feltherre. Hans Værd som Menneske
er omtvistelig; han var et ægte Barn af sin Tid, frivol som en
Hofmand fra «det galante Sachsen» og l’ancien regime, dog ere
Beretningerne om hans Rovbegjærlighed i høj Grad overdrevne.
Som Officer var han derimod absolut fremragende; han var en
udmærket Artillerist, en duelig og kundskabsrig Ingeniør, en dygtig
Troppefører i aaben Mark. Han havde alle Betingelser for at blive
en Feltherre af Rang, hans Hoved var hurtigt og klart, han var

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:51:05 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/10/0596.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free