- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / X. Bind. Laale - Løvenørn /
612

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Løvenskiold, Severin, 1777-1856, norsk Statsmand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Som Statsminister nød L. Carl Johans specielle Naade og hørte
til den intimeste Kreds, der omgav Kongen, medens han næppe
arbejdede synderlig godt sammen med Regeringens Chef i
Christiania, Statsraad Collett. 1833 ledsagede han Kronprins Oscar
paa dennes Rejse til Bergen. Faa en Udenlandsrejse 1834 gjorde
han Bekjendtskab med Kong Frederik Vilhelm III og med Fyrst
Metternich. Den liberale norske Opposition yndede ham derimod
ikke. Stortinget i 1836 optraadte paa en Maade, der ikke alene
fremkaldte Kongens Misfornøjelse, men ogsaa vakte Opsigt i
Udlandets diplomatiske Verden paa et Tidspunkt, da der kunde
befrygtes alvorlige Forstyrrelser af den evropæiske Fred. Visse Vink
fra St. Petersborg havde til Følge, at Carl Johan i Juli 1836
bestemte sig for at opløse Stortinget og udførte denne Beslutning.
Statsraaderne Holst og Fasting protesterede, derimod ikke L., som
alene var indviet i Kongens Bevæggrunde. Han blev i denne
Anledning Gjenstand for de voldsomste Angreb. I Almindelighed
troedes, at den aristokratiske Statsminister havde tilraadet Kongen
at opløse Stortinget for derved at undgaa Vedtagelsen af de nye
demokratiske Kommunallove. Inden Opløsningen naaede Odelstinget
at anklage ham for en Rigsret. «Man kan dekapitere mig,
men ikke dekaraktisere mig», skal Statsministeren derom have
sagt. Med en eller to Stemmers Overvægt idømte Rigsretten ham
en Mulkt af 1000 Sp. Dlr.! L. indgav en Ansøgning om Afsked,
hvori han betegnede sig selv som den, der var «indviet i alle de
Rigets indre og ydre Forhold», der havde foranlediget Beslutningen
om at opløse Stortinget. Kongen svarede med at anmode ham om
at forblive staaende, hvad ogsaa skete.

Grev Wedel blev 1836 udnævnt til Statholder. Indtil hans
Død 1840 var der mellem ham og L. et meget godt Samarbejde,
der ikke rystedes ved nogen Krise. Det var rolige Aar. Efter
Grev Wedels Død udnævntes L. til hans Eftermand som Statholder
og blev den sidste, som beklædte dette i 1873 ophævede Embede.
I 1848 tilraadede han, at de forenede Riger skulde optræde aktivt
i Krigen paa Danmarks Side og under Krimkrigen fraraadede han
Tilnærmelsen til Vestmagterne. I 1856 nedlagde han sit Embede
og trak sig tilbage til Fossum, hvor han døde 13. Sept. s. A. –
L. ægtede 9. April 1802 Hedevig Sophie Komtesse Knuth (f. 9. Okt.
1784 d. 17. Jan. 1819), Datter af Adam C. Greve K. til Lilliendal.

A. Faye, Statholder S. L. (Chra. 1857).
Y. Nielsen, Norges Hist. efter 1814.

Yngvar Nielsen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:51:05 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/10/0614.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free