Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Løvenørn, Poul (Vendelbo), 1686-1740, Officer og Statsmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
personlig elskværdig imod fangne Svenskere. I det
mindste var der senere dem i Sverige, der huskede,
hvorledes han saa meget som muligt havde stræbt at
hjælpe fangne svenske Officerer og Soldater.
Den Fremgang, han havde haft i Rusland, klinger som et
Æventyr, og man skulde tro, at det vilde blive dette
Land, hans Fremtid skulde knyttes til. Men det blev
dog vort Fædreland, der kom til at drage Gavn af hans
Dygtighed. Under Forhandlinger imellem Frederik IV og
Zaren sendte Menzikof med Peter den stores Tilladelse
i Vinteren 1710-11 V. til Danmark, og her fandt
Kongen sig saa tiltalt af ham, at han (14. Jan. 1711)
ophøjede ham i den danske Adelstand under det Navn,
som han sædvanlig nævnes med, Navnet Løvenørn; han
erklærede tillige, at han vilde tildele ham virkelig
Oberstlieutenants Charge i den danske Hær, naar
han efter Krigens Ophør blev dimitteret med Zarens
Tilladelse. Navnet Løvenørn var, som enhver ser,
valgt for at betegne hans Forhold baade til Danmark
og til Rusland; Løven hentydede til det danske Vaaben,
Ørnen til det russiske; men ogsaa hans Stilling kom i
flere Aar til at bære Mærke af denne Dobbelthed. Efter
at Frederik IV havde kastet sig ind i den store
nordiske Krig, skulde man synes, at det maatte
være af største Vigtighed for ham og den russiske
Zar at hjælpe hinanden imod deres fælles Fjende,
Carl XII; men de havde dog ondt ved at enes. Under
disse Forhold følte L. sig alt for meget som dansk
til ikke helst at følge sin Konges og sit Fædrelands
Interesser. Oven i Kjøbet blev han i Foraaret 1712
forlovet med Professor og Etatsraad Poul Vindings
Datter Ingeborg, der 2 Aar efter blev hans Hustru;
det var et nyt Baand, der knyttede ham til Danmark. I
Aaret 1712 træffe vi ham, der imidlertid havde ladet
sig ansætte som Generaladjudant hos Frederik IV, i en
vigtig Sendelse til Zar Peter, der den Gang stod med
en Hær i Pommern. Da det netop nu viste sig umuligt
for Kong Frederik IV og Zaren at enes om at handle
i Fællesskab, havde L. en højst vanskelig Stilling,
og det endte ogsaa med et fuldstændigt Brud imellem
ham personlig og Zaren. «Saa god en Moskoviter»,
skrev han i et Brev, «som jeg var før, saa ond er
jeg nu», og han tog derfor formelig sin Afsked fra
russisk Tjeneste. Meget snart efter dette gjorde
Frederik IV ham til Oberst (28. Okt. 1712).
Det var et overordentlig omfattende Arbejde,
L. udførte i de følgende Aar som Kongens
Generaladjudant. Særlig interessant er det at se, at
han, der i Rusland havde spillet en vigtig Rolle som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
