Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Løvenørn, Poul (Vendelbo), 1686-1740, Officer og Statsmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rosenkrantz i Aaret 1735 afløstes som Udenrigsminister
af Schulin, hilste L. det med Glæde, fordi han
ventede at finde en Støtte hos ham, og han tog ej
heller fejl deri. I det mindste fik han at se, at
Kongen i Sommeren 1739 svingede stærkt over imod
Tanken om en Trippelalliance imellem Frankrig,
Sverige og den dansk-norske Stat. I Sommeren 1739
kom den vigtigste Mand paa den Tid i det svenske
Hatteparti, Karl Gustaf Tessin, til Kjøbenhavn og
forhandlede med L. ligesom ogsaa med Kongen personlig
og med Schulin. Da snart efter Frankrig endog gjorde
paafaldende store Tilbud om Subsidier, blev det lagt
i L. s Haand at drive Underhandlingen derom med den
franske Chargé d’affaires i Kjøbenhavn, og det kom
nu til hemmelige Aftaler om et dansk-fransk Forbund,
der dog først skulde undertegnes officielt, naar
den Alliancetraktat, der var sluttet med England,
udløb 14. Marts 1742. Paa den Tid skete det da
ogsaa. L. havde saaledes en vægtig Indflydelse
paa Udviklingen af den Forbindelse med Frankrig,
der var et Hovedled i vor udenrigske Historie fra
1742 indtil 1765. Men han kom ikke til selv at se det
dansk-franske Forbund blive til Virkelighed. Han døde
af en indre Svulst 27. Febr. 1740.
Imidlertid havde den store Yndest og Tillid, Kongen
og Dronningen havde til ham, faaet Udtryk i en Række
Venskabs- og Hædersbevisninger. Meget snart efter
hans Hjemkomst fra Berlin blev han Gehejmeraad
(12. Marts 1731), og han fik (1731) Bregentved
til Kjøbs af Kongen paa saadanne Vilkaar, at det
omtrent kunde gjælde for en Gave; 28. Nov. 1732 paa
Dronningens Fødselsdag blev han Generallieutenant i
Rytteriet, nogle Aar senere (30. Maj 1738) udnævntes
han til General i det samme Vaaben, endelig fik
han det følgende Aar baade Dronningens Orden
de l’union parfaite og endog Elefantordenen. Det Besøg,
Kongen aflagde hos ham, da han laa paa sit Dødsleje,
var det sidste, men næppe det mindste Vidnesbyrd om
hans Hengivenhed for ham.
L.s Død vakte stor og almindelig Sorg. Det var med
Grund. Han hører vistnok ikke til den lille Kreds
af udmærkede Mænd, der staa i den forreste Række i
vor Historie; men han var en en ualmindelig dygtig
Personlighed, der fyldte smukt paa alle de Punkter,
hvor vi faa at gjøre med ham; han, Bedemandens Søn fra
Horsens, har arbejdet sig frem uden Krogveje til de
højeste Stillinger i Staten, altid med aaben Pande og
med et venligt Sind imod hvem han kom i Berøring med.
L.s Hustru var allerede død 28. Jan. 1734.
Af deres 2 Børn,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
