- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XI. Bind. Maar - Müllner /
4

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Machabæus, Johannes, -1557, Theolog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

adelig Slægt. Fra sin Ungdom havde han overordentlig Lyst til
Studeringerne og var allerede kommen vidt i disse, da han blev
greben af Reformationsbevægelsen. Men da Protestanterne forfulgtes
i Skotland, maatte han flygte til England, hvor han fandt Støtte
hos højtstaaende Mænd og udgav et latinsk Skrift «om den sande
og den falske Kirke». Her indtraadte han i Ægteskab med Agnete
Matthewson eller Suderland. Men da Henrik VIII begyndte at
forfølge Protestanterne, drog han til Tyskland. I Køln tog han
den theologiske Bakkalavrgrad. I Slutningen af 1540 kom han til
Wittenberg, hvor han knyttede sig nøje til Reformatorerne og
navnlig blev en Ven af Melanchthon. Efter Dr. Johs. Bugenhagens
Anbefaling antog Christian III ham som Professor i Theologien ved
Kjøbenhavns Universitet. 1542 tiltraadte han Stillingen efter at
have taget den theologiske Doktorgrad i Wittenberg.

I 15 Aar virkede M. her i Landet og erhvervede i den Tid
megen Anseelse som en duelig Lærer. I alle den Tids kirkelige
og theologiske Forhandlinger tog han en fremtrædende Del, og
Kong Christian yndede ham meget; men i Tidens Løb viste det
sig bestandig klarere, at M. hørte til Melanchthons Tilhængere,
Philippisterne, der toge Afstand fra den strængeste Form af
Lutherdommen og søgte at mægle mellem denne og Kalvinismen. Dette
traadte navnlig for Dagen 1553, da M. bestemt nægtede at udtale
en Forkastelsesdom over de landflygtige Kalvinister, der under Jan
Laskis Ledelse vare komne fra England til Kjøbenhavn. Derved
opstod der til Tider en vis Spænding mellem M. og Sjællands
Biskop, Dr. Peder Palladius, der hyldede den strængere lutherske
Opfattelse. En af M.s sidste Embedshandlinger var, at han i Sept.
1557 kreerede Niels Hemmingsen til Dr. theol., ved hvilken
Lejlighed han forsvarede en Række Theses om den hellige Nadvere,
som han allerede 1553 havde fremsat, men som da vare blevne
anfægtede af Palladius.

M. døde i en yngre Alder 5. Dec. 1557, efter at hans Helbred
allerede i flere Aar havde været skrøbeligt. Fra alle Sider lyder
det Vidnesbyrd om ham, at han var en grundlærd, retskaffen og
gudfrygtig Mand. Af sine Disciple var han højt æret og elsket,
saa de sørgede meget over hans Død. Kongen viste ham sin
Agtelse ved til Fods at følge hans Lig til Jorden og ved at sørge
for hans ovennævnte Hustru, der overlevede M. i mangfoldige Aar
og først døde 27. Jan. 1589. Deres Søn var Christian M. (s. ovfr.).

Rørdam, Kbhvns Universitets Hist. 1537-1621 I.

H. F. Rørdam.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 11:29:09 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/11/0006.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free