- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XI. Bind. Maar - Müllner /
5

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mackeprang, Adolf Henrik, f. 1833, Dyrmaler - Madsen, Andreas Peter, f. 1822, Dyrmaler og Kobberstikker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)



Mackeprang, Adolf Henrik, f. 1833, Dyrmaler, er Søn af
Forpagter Johannes M. (f. 1785 d. 1874) og Louise Adelaide f.
Stounder (f. 1799 d. 1878). Han er født paa Langesø ved Odense
5. Febr. 1833. En ung Kunstner, Chr. Larsen, der skulde lære
Landbrug hos hans Fader, gav ham den første Undervisning i
Tegning; derpaa kom han til Kjøbenhavn i Malerlære og
gjennemgik samtidig Kunstakademiet, hvis mindre Sølvmedaille han vandt
1859. Han var begyndt at udstille som Landskabsmaler i 1857,
men gik snart over til at lægge Hovedvægten paa Dyrmaleriet,
hvortil han, som opvoxet under landlige Forhold, havde gode
Forudsætninger. Efter at have haft nogen Understøttelse til
Studierejser i Indlandet fik han 1870-71 Akademiets udenlandske
Stipendium. Som Frugt af Rejsen udstillede han 1872-73 nogle
Billeder med italienske Motiver; men han har ellers, baade før og
siden, holdt sig til Fædrelandets Dyreverden og, om han end ikke
sjælden har malet baade Heste og Køer, fortrinsvis Dyr i vild
Tilstand, Raadyr, Harer, Storke og med særlig Forkjærlighed
Ræven, hvis Færd i hjemlig Idyl eller paa Jagt han omhyggelig
har eftersporet og gjengiver med naturligt Liv, Friskhed og
Sandhed i Farven. «En Storkerede» (udst. 1870) vandt meget Bifald
og er gjengiven i Farvetryk. Billedet «Raadyr» blev (1875) kjøbt
til den kongl. Malerisamling. M. ægtede 1863 Emma Louise
Christine Christensen, Datter af Medaillør Chr. C. (III, 461).

Weilbach, Nyt Kunstnerlex.

Ph. Weilbach.


Madsen, Andreas Peter, f. 1822, Dyrmaler og Kobberstikker.
M. fødtes 22. Dec. 1822 i Kjøbenhavn; hans Fader, Lars M., var
kongl. Stafet og drev Forretning som Viktualiehandler. Endnu før
Drengen var konfirmeret, begyndte han at besøge Kunstakademiets
Aftenskole, kom saa i Malerlære, blev Svend 1841 og arbejdede
som saadan indtil 1847. Samtidig vedblev han at besøge
Akademiets Skoler, optoges 1845 som Elev paa Modelskolen og vandt
det følgende Aar den lille Sølvmedaille. Det var særlig
Dyrmaleriet, han dyrkede, og et af de første Billeder, han udstillede, blev
kjøbt til den kongl. Malerisamling. Da Krigen udbrød 1848, meldte
M. sig som frivillig. 1849 blev han Officer og efter at have
deltaget i Slaget ved Isted og Forsvaret af Frederiksstad
Premierlieutenant. Da Krigen var forbi, blev han staaende ved Armeen,
særlig brugt som Korttegner og ved Opmaalinger i Hertugdømmerne,
avancerede 1864 til Kapitajn og afskedigedes ved Reduktionen s. A.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:45:19 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/11/0007.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free