- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XI. Bind. Maar - Müllner /
9

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Madsen, Christian, 1791-1848, Landmand - Madsen, Christian Ludvig, f. 1827, Ingeniør

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Favrholm, Esrom Schæfergaard, Trollesminde og Hillerødsholm
indrettede og bortforpagtede. 1839 overtog han selv Trollesminde i
Forpagtning. Ved Siden af sin store Virksomhed som Landmand og
i den kongl. Tjenestes Tarv – han indkjøbte bl. a. Fuldblodsheste
til Stutteriet – deltog M. meget i Foreningslivet; for det
første Sexaar, 1835-40, valgtes han som Suppleant til Roskilde
Stænderforsamling, og som saadan deltog han, da den Deputerede
blev syg, i de 3 første Samlinger. 1816 ægtede han en Datter af
Møller Leppenthin. M., der skildres som en human og hjælpsom
Mand, udnævntes 1836 til Kammerraad. Han døde paa Trollesminde
28. Avg. 1848.

Selmer, Nekrolog. Saml. I, 208 ff.

H. Hertel


Madsen, Christian Ludvig, 1827-99, Ingeniør.
M. er født i Kjøbenhavn 17. Okt. 1827 og er Søn af Niels M. (d. 1837)
og Nicoline f. Krogh (d. 1878), begge stammende fra Grenaaegnen.
Efter at være bleven konfirmeret blev han optaget paa Artillerielevskolen,
blev Underofficer i 1844 og var i 1845-48 i Sverige
til Assistance for de derværende danske Kontrolofficerer. I 1856
udtraadte han af Artilleriet og blev ansat ved Statstelegrafen, i
hvis Tjeneste han i de følgende Aar gjentagne Gange blev sendt
til Udlandet, navnlig til England. I 1868 blev han udnævnt til
Overkrigskommissær. I 1869 indtraadte han i det store nordiske
Telegrafselskab og var indtil 1. Jan. 1883 knyttet til dette i
forskjellige Egenskaber som Forretningsfører, kontrollerende og ledende
Ingeniør og til sidst som teknisk Konsulent. I Aarene indtil 1872
virkede han ved Kabelanlæggene i og uden for Evropa, bl. a. i
Østasien. I 1882 blev han administrerende Direktør for Kjøbenhavns
Telefonselskab, hvilken Stilling han maatte fratræde 1890. – M.,
der lige fra sin første Ungdom med stor Flid har udviklet sine
Kundskaber ved Selvstudium, har udfoldet en betydelig Virksomhed
som Forfatter. I Blade, Tidsskrifter og som selvstændige Arbejder
har han efterhaanden offentliggjort en lang Række Afhandlinger
om forskjellige Æmner, af hvilke kan fremhæves hans interessante
Undersøgelser om Telegrafens Forbindelse med og Betydning
for Landenes økonomiske Samliv samt i de senere Aar
hans Studier over Thermogeografien. – Gift 26. Maj 1865 med
Dorthea Frederikke Faber (f. 22. Febr. 1842), Datter af
Smeddemester, Kapitajn F. – M. døde 18. Jan. 1899.

Det store nord. Telegraf-Selskab 1869-94.

A. Leigh-Smith.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:30:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/11/0011.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free