- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XI. Bind. Maar - Müllner /
10

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Madsen, Frederik Christian, 1834-82, Skuespiller

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)



Madsen, Frederik Christian, 1834-82, Skuespiller. M., hvis
Forældre, Jens Madsen Tjørnelund (f. 24. Juni 1791 d. 17. April 1853)
og Karen Larsdatter (f. 6. Okt. 1800 d. 4. Juli 1878), begge vare
bondefødte, kom til Verden 6. Okt. 1834 i Kjøbenhavn, hvor hans
Fader senere i mange Aar var Vært i det saakaldte «Christian Firtal»
paa Amagertorv. Forældrene satte M. i Urmagerlære, og han havde
lært denne Profession til Fuldkommenhed, da Theaterlysten, der
hos ham var vakt og havde fundet Næring ved hans Deltagelse i
hyppige Dilettantforestillinger, bl. a. i «Kalkeballen», uimodstaaelig
drev ham op paa Scenen: 3. Sept. 1856 fandt hans Debut – som
Ridder Almerik i «Kong Renes Datter» og Albert i «Den sidste
Nat» – Sted i Haderslev ved det Brunske Selskab; som Medlem
af dette spillede M. i de næste 3 Aar om Vinteren i Provinserne
og om Sommeren paa Alhambra; her saa Kammerraad Lange ham
i 1858 og engagerede ham til Folketheatret. 9. Sept. 1859
debuterede M. paa Folketheatret som Julian (Alcibiades) i
«Marmorkvinderne», men han vandt i denne kun glimtvis og i de nærmest
følgende Roller, der mere eller mindre strejfede Elskerfaget, ikke
synderlig Yndest: hans Organ var klangløst, og hans Manerer savnede
Elegance; dog allerede 11. Jan. 1860 vakte hans virkelighedstro
Fremstilling af Svenden Eiderup i «En Oldgesell» Opmærksomhed
baade hos Publikum og hos Kritikken, og i Begyndelsen af den
følgende Sæson bragte hans fantasirige Udførelse af Hans Styx i
«Orpheus i Underverdenen» (11. Okt. 1860) ham frem i første Række
blandt Folketheatrets Herrekræfter. Indtil Udgangen af 1869-70
forblev M. ved Folketheatret, hvor han, navnlig efter Frk. A. Langes
Overgang til det kongl. Theater i 1864, hovedsagelig var den, der
bar Repertoiret*, derefter fandt M. intet blivende Sted: han spillede
snart i Provinserne, snart paa Kasino (1871-72 og 1876-80) og
snart i Norge; i Kjøbenhavn optraadte han sidste Gang 10. Sept.
1880 i Hans Styx’ Rolle som Gjæst paa Kasino, hans sidste sceniske
Optræden fandt Sted i Aarhus 17. April 1882 som Bjørn i
«Valdemar Sejer». Ikke en Uge derefter døde han, hvis Helbred allerede
i nogle Aar havde været undergravet, 23. April 1882 i Aarhus.

M. skabte paa det danske Theater 2 Figurer: den danske
Svend og den franske Galning. Han, der af Naturen var udrustet
med den sande Komikers let bevægelige Ansigt, og hvis Stemme
med forbavsende Hurtighed kunde vexle fra et Mæle til et andet,
gjenfremstillede paa Scenen saare livagtig de mange Afskygninger,
han havde truffet paa inden for Svendeverdenen, og han udstyrede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:30:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/11/0012.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free