Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Madsen, Morten, 1596-1643, Biskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
været ligegyldig i sit Embede, saaledes ved ikke at visitere
tilstrækkelig hyppig, dels fordi han skulde have gjort sig skyldig i
Overgreb. Maaske har han ikke været saa ivrig, som Kongen
kunde ønske, naar der, hvad flere Gange skete, blev paalagt ham det
delikate Hverv at være Budbringer mellem Kongen og Kirstine Munk,
som opholdt sig paa Boller i hans Stift. 1634 disputerede han for den
theologiske Doktorgrad, og han skal især have været kyndig i de
østerlandske Sprog, men hans Forfattervirksomhed er uden Betydning.
1623 blev han gift med Kirstine Hansdatter, som var født
1602 i Helsingør af Forældrene Borgmester Hans Villumsen og
Ingeborg Frederiksdatter Leiel, der hørte til den helsingørske
Patricierslægt Leiel (X, 186). Det er unøjagtigt, naar M. M.
undertiden benævnes Leiel; saaledes skrev han sig aldrig selv, hvorimod
hans 2 Sønner senere antoge Navnet i den latinske Form Lælius.
Biskoppen og hans Familie havde mange Fjender, saaledes
Klokkeren ved Domkirken; den satiriske Forfatter Hans Skaaning, og
Lensmanden i Aarhus Erik Grubbe (VI, 217); maaske er der dog
blevet gjort denne sidste Uret, naar det er blevet sagt, at hans
Vrede især stammede fra, at alle de Forførelsens Kunstgreb, han
øvede mod Bispens smukke Datter, ikke lykkedes, og at han saa
vilde hævne sig ved at beskylde hendes Mand, Præsten i Aarhus
Christen Nielsen Bundtz (III, 251), for at have staaet i utilbørligt
Forhold til Bispinden, altsaa hans Svigermoder. Men forhaabentlig
ere ogsaa alle de Beskyldninger, der bleve rettede imod hende,
grundløse; thi de gik ud paa intet mindre end baade Utugt og
Blodskam, Fosterfordrivelse og Barnemord samt Trolddom, hvorved
hun skulde have forhexet sin Mand, saa han gik fra Forstanden,
ja maaske endog have voldet hans Død, der fandt Sted 16. eller
17. Okt. 1643. Om denne Sag, der endelig endte med, at en
Herredagsdom 1649 frifandt Bispinden, henvises til III, 252. Naar
man læser Sagens Aktstykker, kan man ikke værge sig mod den
Tanke, at hun og hendes Svigersøn maa have været yderst
uforsigtige i deres Forhold over for hinanden. Hun døde 4. Maj 1672
i Kjøbenhavn, «agtet og æret», hedder det et Sted udtrykkelig.
Biskoppen havde været en velhavende Mand, hvis Formue blev
anslaaet til 30000 Dir.; men ved de sammenstødende Ulykker,
Krigen og Processen, smeltede den sammen til næsten intet.
Poulson, Catal. pastorum Aarhus. S. 66 ff.
Pontoppidan, Annales eccles. Dan. IV, 170 ff.
Zwergius, Siellandske Clerisie S. 5 52 ff.
Hübertz, Aktstykker vedk. Aarhus II.
Jyllandsposten 1893, Nr. 4. 6. 8. 11. 16. 18.
Christ. IV’s egenh. Breve V, 405 ff.
Vilh. Bang.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
