- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XI. Bind. Maar - Müllner /
22

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Madsen, Poul, 1527-90, Biskop

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

med et Vikarie og senere tillige med et Kanonikat i Roskilde,
og endelig da han, kun 34 Aar gammel, valgtes til at beklæde
Ribe Bispestol, der var ledig ved Hans Tausens Død. Han
indviedes i Ribe Domkirke 10. Maj 1562 af Biskop Kjeld Juel fra
Viborg. Dette Embede forestod han med Ære i 7 Aar, og da
Sjællands Bispestol blev ledig ved Dr. Hans Albertsens Død 1569,
blev P. M. anset for den værdigste til at beklæde den øverste Plads
i den danske Kirke. Universitetet fik derhos kongl. Befaling om
at antage ham som 3. theologisk Professor og med det første at
meddele ham Doktorgraden. Tillige skulde der træffes Bestemmelse
om, at en af Lærerne i det filosofiske Fakultet, naar Bispen ved
sit Embede var forhindret, skulde overtage de Forelæsninger, der
ellers paalaa ham, imod derfor at nyde en Del af den ham
tilkommende Professorløn. 7. Marts 1570 begyndte P. M. sine
theologiske Forelæsninger, og da der netop paa den Tid holdtes en
Rigsdag i Kjøbenhavn, vare alle Danmarks Biskopper samt en
Mængde Provster og Præster tilstede for at høre ham. S. A.
kreeredes han til Dr. theol. af sin gamle Ven Dr. Niels
Hemmingsen. Promotionen foregik med stor Højtidelighed i Frue Kirke,
og mange af Rigsraaderne, der paa den Tid vare samlede i
Kjøbenhavn, bivaanede Akten.

Af Frederik II var P. M. meget yndet og modtog oftere
Beviser derpaa. Da han var bleven Biskop i Ribe, havde Kongen
saaledes foræret ham Vogn og Heste til hans Visitatsrejser og
forøget Bispelønnen; da han senere som Biskop i Kjøbenhavn gjorde
Forestilling om, at hans Residens var temmelig indskrænket, og at
et Nabohus var at faa til Kjøbs, befalede Kongen at kjøbe Huset
og lægge det til Bispegaarden. 1572 viede han Kong Frederik til
Sophie af Meklenborg, salvede og kronede Dronningen i Frue
Kirke, hvor han ogsaa 1577 døbte Prins Christian (IV). Da der i
Slutningen af Frederik II’s Tid skulde udgives en revideret Udgave
af den danske Bibel, kom Hovedtilsynet og Ansvaret for dette
paa Grund af Tidsforholdene vanskelige Arbejde til at paahvile
Biskoppen. Kongen udtalte oftere, naar Talen var om Arbejdets
Vanskeligheder: «Mein Bischof wird es wohl machen», og det blev
da ogsaa et meget vellykket Arbejde. P. M.s litterære Virksomhed
ndskrænkede sig ellers mest til saadanne Skrifter, der i strængeste
Forstand vedrørte hans Embedsvirksomhed, deriblandt en Række
Bededagsprædikener og Bønner, der udgaves som Mønstre paa,
hvorledes Danmarks og Norges Gejstlighed havde at indrette deres

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:30:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/11/0024.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free