- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XI. Bind. Maar - Müllner /
29

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Madvig, Johan Nicolai, 1804-86, Filolog og Politiker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Svaneke hædrede ham 1874 ved at oprejse hans Buste. Ved hans
50 Aars Jubilæum som Universitetslærer (1876) overrakte en Kreds
af hans Disciple ham en Samling «Opuscula academica»; 1879, da
han havde været 50 Aar Professor, stiftedes ved Sammenskud af
Medborgere «Madvigs Legat»; og 1883 stiftede Videnskabernes Selskab
«den Madvigske Æresmedaille» ved hans Jubilæum som dets
Medlem. En Udmærkelse, som han satte særlig Pris paa, fik han
ved Universitetets Jubelfest 1879, da det juridiske Fakultet gjorde
ham til Æresdoktor. Efter at han havde nedlagt sin Professur,
levede han endnu næsten i 7 Aar, idelig beskæftiget med Studier
og Udarbejdelse af videnskabelige Arbejder; hans 2 Døtre og
forskjellige yngre studerende hjalp ham, da han næsten ikke mere
kunde se, som Forelæsere og Sekretærer. Sin Aandsfriskhed og
Livlighed bevarede han til det sidste; han samledes gjærne med
de unge, baade i Studenterforeningen, hvis Æresmedlem han var,
og endnu hyppigere i «Filologisk Forening»; ved Filologmøderne
1876 i Kjøbenhavn og 1881 i Christiania var hans Nærværelse mere
end noget andet medvirkende til, at Sammenkomsterne lykkedes.
Hele sit Liv igjennem havde han nydt udmærket Helbred; ogsaa
i de sidste Aar bevægede han sig trods sit svage Syn daglig i det
frie. Men 2. Dec. 1886 blev han paa en Spaseretur angreben af
heftige Smerter i Underlivet, og efter et kort Sygeleje døde han
12. Dec. 1886.

M. er den største Filolog, Norden har haft, og staar fuldt paa
Højde med de ypperste Filologer, der kjendes. Han erklærede
vel selv en Gang, at han ikke havde brudt nye Veje, ikke skabt
nogen ny Videnskab; det var heller ikke let at gjøre i den
klassiske Filologi. Men paa visse Punkter har han dog, hvor der før
kun var en utydelig Sti, banet ren Vej; hvor der hidtil famledes
om i Taage, har han bragt klart Lys, og i Steden for løst
Fantasteri har han sat fast videnskabelig Methode.

Det var daarlige Tider for den klassiske Filologi her hjemme,
da M. begyndte at studere; men i Tyskland blomstrede den højt.
Bekjendtskabet med, hvad der her ydedes, naaede efterhaanden
ogsaa til os, og M. med den Vennekreds af Studiefæller, der
samlede sig om ham, Elberling, Henrichsen o. a., arbejdede sig ivrig
ind i denne rige filologiske Litteratur. Men M. har over for
Datidens berømte Filologer ligesom overhovedet over for alle, hvis
Arbejder han efterhaanden blev bekjendt med og gjærne modtog
Belæring af, altid vidst at bevare sin fulde Selvstændighed; altid

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:30:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/11/0031.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free