Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Madvig, Johan Nicolai, 1804-86, Filolog og Politiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af sin specielle Videnskab; men hans Interesse var ingenlunde
begrænset hertil. Han var næsten fra Examensbordet gaaet over til
en ret byrdefuld Docentvirksomhed og maatte tilmed, efter at have
giftet sig, for Udkommets Skyld paatage sig den tidsrøvende
Virksomhed som Bibliothekar; det var da ikke underligt, om en pinlig
Følelse af hans «almenvidenskabelige og filosofiske Dannelses
Utilstrækkelighed» i denne Tid undertiden betog ham stærkt. I det
ved sine Tids- og Personskildringer højst interessante og som
historisk Kildeskrift meget værdifulde Værk «Livserindringer», som han
havde efterladt sig, og som hans Søn udgav 1887, har han skildret
(S. 92 f.), hvorledes denne Følelse et Par Gange (i 1830 og 1832)
endog greb ham saa stærkt, at han var Fortvivlelsen nær og først
efterhaanden vandt Resignationens Ro. Men i hans lange Liv,
navnlig i den anden Del af hans Professortid og de paafølgende
Otiumsaar, lykkedes det ham fuldt at indvinde, hvad han mente
hidtil at have manglet. Især studerede han med Iver historiske og
filosofiske Værker. Han har da ikke blot kunnet virke bestemmende
for den Maade, hvorpaa det filologiske Studium drives i de
nordiske Lande, ja endnu videre, men ogsaa kunnet give
Videnskabsmænd i helt andre Retninger værdifulde Impulser. Ogsaa den
æsthetiske Litteraturudvikling fulgte han med stor Interesse, og han
var stadig nøje knyttet til den Heibergske Kreds. Theatret besøgte
han gjærne og var især en stor Musikven.
I «Maanedsskrift f. Litteratur» skrev han, som før omtalt,
1832-33 en meget betydningsfuld Afhandling om vort lærde
Skolevæsens Reform i Form af en Anmeldelse af en Række Skrifter
derom, som vare udkomne i 1829-32. Han anerkjendte deri de
naturvidenskabelige Fags og de moderne Sprogs Berettigelse til at
faa en betydelig Plads i Skoleundervisningen ved Siden af de hidtil
næsten eneherskende gamle Sprog; han søgte at motivere disse sidstes
Ret i Skolen paa en langt bedre Maade, end det almindelig skete
og sker, og stræbte i det hele at paavise de forskjellige Skolefags
Værd og Betydning for den hele højere Almendannelse, den lærde
Skole skulde give, og derefter anvise dem den Plads i Skolen, der
retmæssig tilkom dem. Hans Tanker om en helt ny Undervisningsplan
bleve først iværksatte forsøgsvis i nogle enkelte Skoler 1844-45;
derefter fik han som Kultusminister Planen gjennemført 1850 for
samtlige lærde Skoler, i det han samtidig fik den saakaldte «anden
Examen» ophævet. Ogsaa den filologisk-historiske Skoleembedsexamen
fik ved den Lejlighed en ny Ordning. Som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
