Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Madvig, Johan Nicolai, 1804-86, Filolog og Politiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
«præterea censeo». I Rigsforsamlingen kom han under
Grundlovsforhandlingen til at indtage en fremskudt Stilling, i det han jævnlig
blev Regeringens Ordfører. Han var principalt stemt for et Etkammer,
i hvilket der var sikret de konservative Elementer i Folket
en vis Plads; skulde der være 2 Kamre, holdt han stærkt paa en
fælles Behandling af Finansloven, en Tanke, til hvilken han ofte
senere vendte tilbage. Ved sin Udnævnelse til Minister havde han
nedlagt sit bornholmske Mandat. Ved de første Folketingsvalg
efter Grundlovens Givelse valgtes han i Frederiksborg Amts 4. Kreds
og repræsenterede denne indtil 1853.
I Ministeriet var der ingen virkelig Harmoni, knap nok Enighed,
om de positive Skridt, som foretoges. M. dannede her sammen
med H. N. Clausen, som var Minister uden Portefeuille, og –
mærkeligt nok – Finansminister Sponneck en national Minoritet
lige over for deres Kolleger. Krigsministeren, General Hansen,
æggede dem jævnlig til Modstand. Det gik saa vidt, at M. sammen
med de 2 nævnte Kolleger i Sommeren 1849, uden Ministeriets
Vidende, tilskrev General Bülow, at de forudsatte, at han var sig
sin Stilling og Ansvar som kommanderende General bevidst, at han
derfor vilde handle efter egen bedste Overbevisning, og at han,
hvis han fandt sig trykket af Krigsministerens Indblanding eller
ønskede en anden Stabschef (end Flensborg), vilde finde den
kraftigste Støtte i Statsraadet. Det var et Skridt, som end ikke kunde
undskyldes med, at saa meget stod paa Spil, rnen har det bidraget
til Sejeren ved Fredericia 6. Juli, vil Eftertiden næppe bedømme det
strængt. I Sept. 1849 indgav M. og Clausen deres Demission, fordi
Statsraadet nægtede at optage Slesvigs Deling som subsidiær Basis
for de forestaaende Fredsunderhandlinger i Berlin; de toge den
tilbage igjen uden at sætte deres Fordring klart igjennem, men de
opnaaede, at A. W. Scheel sendtes til Berlin som 3. befuldmægtiget
ved Siden af Reedtz og Pechlin. Ved Ministerskiftet i Juli 1851
udtraadte Clausen, og det havde været naturligt, om M. havde fulgt
hans Exempel; men Haabet om dog at kunne udrette noget, eller
i alt Fald forhindre noget, holdt ham tilbage. Hans Stilling under
den forandrede Konstellation var dog uholdbar, og han følte dette
stærkt. I Okt. udnævntes Bluhme til Udenrigsminister. Det var
forudsat og lovet, at denne frit og ubunden skulde konferere med
Statsraadet om den Politik, som skulde følges; men i Steden for
at gjøre dette forelagde Bluhme strax et af ham med den russiske
Gesandt Ungern-Sternberg aftalt Program. Dette var dog M. for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
