Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Madvig, Johan Nicolai, 1804-86, Filolog og Politiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
meget. Han havde just i de Dage indgivet en udførlig Memoire
til Statsraadet, i hvilken han atter vendte tilbage til Slesvigs Deling;
dette Aktstykke, tungt som alle hans skriftlige og mundtlige
Fremstillinger, men med mange slaaende Sandheder og mange siden
virkeliggjorte Forudsigelser (trykt i «Hist. Tidsskr.» 5. R. IV), gjorde
dog ikke noget Indtryk. Han indgav sin Demission i Okt., men
først 7. Dec. 1851 fik han sin Afsked.
Efter Andræ blev M. i Okt. 1852 Formand i Folketinget.
Efter Opløsningen i April 1853 stillede han sig ikke paa ny, men
valgtes saa (i Kjøbenhavn) til Landstinget. Han blev udnævnt til
Medlem af det saakaldte Rigsraad efter Reskriptet af 26. Juli 1854,
men afslog dette Hverv. Under Forfatningsforhandlingerne i 1854-55
stod han i det væsentlige paa den liberale Side imod Minsteriet
Ørsted. Efter Udfærdigelsen af Forfatningen af 2. Okt. 1855
valgtes han i Febr. 1856 til Rigsraadet og udnævntes ved dettes
Sammentræden af Kongen til dets Præsident, hvad han vedblev at
være indtil Slutningen af 1863. Det var en yderst vanskelig Opgave,
som herved stilledes ham, mindre fordi den krævede sproglig
Færdighed i Tysk og i Dansk, end fordi Rigsraadet under en
Forfatning, til hvilken ingen havde ret Tillid, kunde forudses at
ville blive Skuepladsen for de lidenskabeligste Kampe. Det
lykkedes imidlertid M. i alt væsentligt at løse den paa tilfredsstillende
Maade; han vidste med Myndighed og under urbane Former at
hævde den parlamentariske Disciplin, og hans strænge Upartiskhed
anerkjendtes fra alle Sider, men hans dybe Bekymring for Fremtiden
voxede under alle hine Aars Begivenheder. Til det kortvarige
Ministerium Rotwitt-Blixen-Finecke (1859-60) stod han i afgjort
Opposition, og han fandt det nødvendigt indtrængende at advare
den daværende Prins Christian imod Planen om at gjøre ham til
Statholder i Holsten. Med megen Kraft optraadte han imod Lord
Russells Forslag om en firdelt Helstat uden Fællesrepræsentation,
der havde fundet Tilslutning i Itzeho og var blevet forsvaret af
Sponneck. Efter Rotwitts pludselige Død i Febr. 1860 var han
blandt dem, der kaldtes til Kongen; men han vilde ikke overtage
at danne eller indtræde i noget Ministerium. Han deltog i og
ledede det fortrolige Møde, som 26. Dec. 1863, efter Ministeriet
Halls Demission, holdtes af fremragende Politikere; Forhandlingen
blev, som bekjendt, resultatløs. Til det Nytaarsaften dannede
Ministerium Monrad havde han ingen Tillid, men det bør tilføjes, at
han heller ikke var helt tilfreds med Hall.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
