- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XI. Bind. Maar - Müllner /
40

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Madvig, Johan Nicolai, 1804-86, Filolog og Politiker - Madvig, Johan Nikolai Agathon, f. 1833, Retsformand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Den herefter følgende Tid omfatter en ikke ringe politisk
Virksomhed saa vel i Rigsraadet som i Rigsdagens Landsting,
men giver ikke Anledning til nogen udførlig Skildring. Det skal
kun nævnes, at M. allerede i 1866 tog Ordet for Kjøbenhavns
Befæstning. Faa Grund af Alder vægrede han sig i 1874 ved at
modtage noget nyt Mandat til Landstinget. I Provisorietiden var
han, skjønt ganske uenig med Venstre, ikke enig med Ministeriet
Estrup; han ansaa det for en absolut nødvendig Betingelse, at der
om en Bevilling skulde være samstemmende Beslutning af begge
Ting, og han udviklede efter Højesteretsdommen af 15. Okt. 1886,
der indirekte godkjendte Provisorierne, denne sin Anskuelse udførlig
i et Skrift, der dog ikke udgaves offentlig.

M. var i alt, ogsaa i Politikken, en Hædersmand. Hans
Fædrelandskjærlighed var ikke nogen ydre Fernis, men gjennemtrængte
hele hans Sind og Væsen. Hans Tanke var altid klar,
stringent, om end den Form, hvori den kom frem, ofte blev
uigjennemsigtig og indviklet, fordi han af Ængstelighed for at sige
for meget og af en ofte yderliggaaende Billighed imod andre
indhyllede den i Modaliteter og omgav den med Restriktioner,
som fordunklede i Steden for at opklare, indgød Betænkeligheder
i Steden for at skabe sikker Overbevisning.

C. St. A. Bille.


Madvig, Johan Nikolai Agathon, f. 1833, Retsformand.
Han er født i Kjøbenhavn 27. Febr. 1833 og Søn af ovennævnte Professor
Joh. Nic. M. Han blev Student fra Borgerdydskolen paa Christianshavn
1850, juridisk Kandidat 1857, underkastede sig 1861 den
retsvidenskabelige Prøve i Flensborg, manuducerede til juridisk
Embedsexamen og blev 1857 Volontær, 1859 Assistent, 1861 Kancellist og
1863 Fuldmægtig i det slesvigske Ministerium. Efter en Udenlandsrejse
afgik han 1864 ved Ministeriets Opløsning. Herefter var han
sysselsat med de slesvigske Arkivsager og arbejdede ved
Inkorporationskommissionen samt for Justits- og Indenrigsministeriet i Sagerne
fra de inkorporerede slesvigske Distrikter. 1867-68 var han tillige
Sekretær ved Theaterkommissionen, hvis Betænkning han udarbejdede,
og 1865-72 Revisionsassistent ved Landstinget, 1871-72
Udgiver af Lov- og Ministerialtidende. Sidstnævnte Aar udnævntes
han til Assessor i Kjøbenhavns Kriminal- og Politiret, 1879 til
Assessor i Landsover- samt Hof- og Stadsretten. Fra 1885 var han
tillige Næstformand i Sø- og Handelsretten, og 1891 udnævntes han
til Formand i denne Ret. M. har taget virksom Del i Livet i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:30:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/11/0042.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free