- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XI. Bind. Maar - Müllner /
51

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Magnus, Konge af Lifland, 1540-83 - Magnus, -o. 1065, Biskop - Magnusen, s. Magnusson - Magnussen, Johannes Julius Claudi, f. 1848, Oversætter og Forfatter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

maatte paa Knæ bede Zaren om Tilgivelse og erholdt den
ogsaa – som man tilgiver en Hund. Endelig lykkedes det ham
at undslippe, og i Polen fandt han sin sidste Tilflugt. Han afstod
1578 til Kong Stephan sine faa Besiddelser og levede sine sidste Aar
som den polske Konges Lensmand i Pilten i Kurland, hvor han døde
18. Marts 1583. Hans Gemalinde drog senere tilbage til Rusland
og døde her som klostergiven tillige med sin eneste Datter, Eudoxia.
M. blev begravet i Slotskirken i Pilten, hvorfra hans Lig 79 Aar
efter (1662) blev ført til Danmark og begravet i Roskilde Domkirke.

Busse, Herzog Magnus (1871).
Mollerup, Danmarks Forhold til Lifland 1346–1561 S. 111 ff.
Allg. Deutsche Biographie XX.

Mollerup.


Magnus, –o. 1065, Biskop. Da det store Ribe Stift, der
foruden en Del af Sønderjylland indbefattede hele Nørrejylland,
efter Biskop Wals Død deltes i 4 Stifter, blev M., som da var
Munk, af Svend Estridsen beskikket til Biskop i Vendsyssel Stift.
Sin Bispevielse modtog han i Bremen; der fra vilde han vende hjem,
men led undervejs Skibbrud og druknede i Elben. Hans Lig
blev i Følge et Sagn, efter at være drevet til Land, jordet i den
saakaldte «Bispegrav», som endnu findes paa Sjørring Kirkegaard i
Thy, men rigtignok skriver sig fra en senere Tid.

Suhm, Hist. af Danm. IV, 321 f.
Aarbøger f. nord. Oldkynd. 1877, S. 83 ff.

C. Weeke.


Magnusen, s. Magnússon.


Magnussen, Johannes Julius Claudi, f. 1848, Oversætter og
Forfatter. Som Søn af Lærer Julius M. og Johanne f. Claudi fødtes
M. 11. Juni 1848 i Aalborg, blev 1869 Student (privat dimitteret),
rejste Aaret efter til Kina i det store nordiske Telegrafselskabs
Tjeneste og var senere ansat ved det kinesiske Toldvæsen til 1875,
da han af Helbredshensyn vendte hjem og tog 2. Examen. Han
underviste derpaa en Tid i Engelsk og var beskæftiget med litterære
Sysler, særlig Oversætterarbejder, var Musikanmelder ved «Ude
og hjemme» og, efter at dette Blad var gaaet ind, 1884–85 (med
O. Borchsenius) Medredaktør af «Hjemme og ude». 1881–83 var
han Realskolebestyrer i Lemvig, udfoldede derefter en betydelig
Virksomhed som Oversætter (Th. Storm, Ebers, Reuter, Spielhagen
og Lindau) og udgav sammen med Dr. Ad. Hansen en Række
engelske Skolebøger. 1889 underkastede han sig Magisterkonferensen
i Engelsk («Samuel Richardson, et Afsnit af Romanens Historie»

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:51:06 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/11/0053.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free