- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XI. Bind. Maar - Müllner /
56

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Magnússon, Árni, 1663-1730, Professor, Arkivsekretær, Samler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hovedsamlingen. Det mærkeligste af disse Laan ere de til norske
Stiftsarkiver hørende Diplomer og Jordebøger. Hvad danske Sager
angaar, kan mærkes, at en Del af Diplomerne (St. Clara Klosters
Breve) oprindelig er laant Á. M. af Konsistorium. Derimod er
der ingen Grund til at antage, at Á. M. i øvrigt ad retsstridig Vej
skulde være kommen i Besiddelse af sin danske Diplomsamling.
De islandske Sager foranledigede Admiral Raben 1720 ved
Ankomsten her til beslaglagte, for at det kunde undersøges, hvorvidt
det medbragte burde tilbageleveres Ejerne eller indlemmes i
Gehejmearkivet, men i Følge kongl. Befaling udleveredes det hele
til Á. M.

Uagtet Á. M. hele Livet igjennem, saa vidt hans praktiske
Forretninger tillode det, studerede, optegnede og kritisk sigtede
det indsamlede, er han dog saa at sige ikke optraadt som Forfatter.
2 smaa latinske Texter, henholdsvis til Belysning af Danmarks og
Norges Historie («Incerti autoris chronica Danorum et præcipue
Sialandiæ», 1695, og «Testamentum Magni regis Norvegiæ», 1719,
ere alt, hvad Litteraturlexikonnerne af egentlige Publikationer vide
at anføre under hans Navn. Hertil kan føjes en anonym, men af
ham efter Moths Opfordring 1699 besørget Beretning om Besættelsen
i Thisted (paa ny udg. af A. Ipsen 1891), der giver en god
Forestilling om hans kølig-ironiske Opfattelse af Samtidens Overtro,
som han ogsaa over for sine særlige Landsmænd med Styrke gjorde
gjældende. Han havde betydelig Andel i Bartholins «Antiqvitates
Danicæ» og tog sig ivrig af Torfæus’ Skrifters Udgivelse, men selv
var han utilbøjelig til Publikation og havde vanskelig ved at
afslutte et Arbejde. Forholdsvis vidt naaede han i sine (bevarede)
Forarbejder til en kommenteret Udgave af «Íslendingabók»; en
hertil hørende latinsk Biografi af Sæmund frode er senere trykt i
1. Bind af «Sæmundar Edda». Mangfoldige Seddelnotitser har han
efterladt sig, indlagte i de paagjældende Haandskrifter. Saa vel af
disse som af andre Optegnelser og Privatmeddelelser til samtidige
lærde fremgaar som videnskabelige Karaktermærker hos ham kritisk
Sans og sundt Judicium.

Á. M., der baade ved de ham betroede Embeder og sin
pekuniære Uafhængighed indtog en anset Stilling, var en Mand
med Selvfølelse og værdig Fremtræden. Han var af Naturen
myndig og har aabenbart forstaaet at gjøre sig gjældende.
Paafaldende tidlig havde han et grundfæstet Ry for Indsigt i nordisk
Sprog og Litteratur, og hertil kom senere et indgaaende Kjendskab

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:30:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/11/0058.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free