Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Magnússon, Finnur, 1781-1847, Gehejmearkivar, Oldforsker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ødelagde Bispegaarden, havde nær kostet den 3aarige F. M. Livet;
næste Aar fratraadte hans Fader sin Stilling og tog Bolig paa
Gaarden Meðalfell, fra 1791 som Lagmand, hvortil han længe havde
været designeret. Under sin Opvæxt undervistes F. M. nogen Tid
af sin Morbroder Biskop Hannes Finnsson, hvorefter han 1797 privat
dimitteredes. F. M. havde et hurtigt Nemme og tilhørte saa vel
paa fædrene som mødrene Side en Slægt med videnskabelig
Tilbøjelighed. Det var derfor naturligt, at han sendtes til Kjøbenhavn
for at søge en videre Uddannelse. Efter ved Juletid at have naaet
her til underkastede han sig 1798 de forberedende
Universitetsexaminer og valgte Jura som Embedsstudium, men tilbragte allerede
en Del af det følgende Aar paa Island. Han kom dog snart
tilbage, fik, under sin Farbroder Oldforskeren Jón Ólafssons
Vejledning, nogen Beskæftigelse ved den til bedste for gammel nordisk
Litteratur og Historie virkende Arnamagnæanske Stiftelse og var
netop bleven Stipendiar, da han, efter Faderens i Jan. 1800
indtrufne Død, maatte vende tilbage til Island.
I 11 Aar levede F. M. her et ubemærket Liv, fra 1803 som
Fuldmægtig hos Land- og Byfogeden i Reykjavik, fra 1806 tillige
som Sagfører ved den derværende Overret, fjærnt fra videnskabelig
Paavirkning, men med voxende Interesse for Nordens Oldtid, indtil
han 1812 besluttede paa ny at rejse til Hovedstaden for at søge
at skabe sig en Stilling, der bedre svarede til hans Tilbøjelighed.
Forfatterdriften var tidlig vaagnet hos ham, og først fornemmelig i
skjønlitterær Retning. Allerede 1800 havde han udgivet
«Ubetydeligheder», en lille Samling af mest oversatte eller bearbejdede Digte –
paa Dansk, ligesom han overhovedet med Forkjærlighed benytter sig
af dette Sprog og lejlighedsvis udtaler, at han betragter sig som i lige
Grad tilhørende begge Nationer, den islandske og danske, og paa
en vis Maade i Besiddelse af et dobbelt Modersmaal (om end for
Danskens Vedkommende et tillært) –, og hele Livet igjennem
offentliggjorde han talrige Lejlighedsdigte i offentlig og privat
Anledning. De første Aar efter sin Afrejse til Island redigerede han
nogle Aargange af Tidsskriftet «Minnisverd Tídindi» og forelagde
den Arnamagnæanske Kommission en Oversættelse af en mindre
Saga. Senere vakte Ossians Digte hans Opmærksomhed, og han
udarbejdede 2 Afhandlinger, «Forklaring over nogle Steder af
Ossian» og «Om Pikterne», hvilke dog først tryktes efter hans
Ankomst til Kjøbenhavn, og hvor han i denne tvivlsomme Kilde
søger Spor af nordisk Gudetro og Historie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
