Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Magnússon, Finnur, 1781-1847, Gehejmearkivar, Oldforsker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Oversættelse af Eddadigtningen, der forener en tro Gjengivelse med en
tækkelig Form, samtidig med at de enkelte Digte gjennemgaas og
kommenteres. I «Eddalæren» behandles den nordiske Mythologi
afsnitsvis, saaledes at tillige en overvældende Stofmasse fra alle Landes
Mythologier og theologisk-filosofiske Systemer inddrages til
Sammenligning. I sit Lexicon mythologicum behandler han de enkelte
Guddomme og mythologiske Forestillinger i alfabetisk Orden med
udførlig Kildeangivelse; den hedenske Kalender endelig giver en
Prøve paa hans ejendommelige kalendarisk-mythologiske System.
Den i Gjennembrud værende Opfattelse af Guderne som væsentlig
Naturguddomme fører F. M. til Yderlighed ved at underlægge de
enkelte Mythetræk en fysisk Fortolkning og ved med Ensidighed at
søge en astronomisk Forklaring, hvorigjennem han (især vildledet
af Eddadigtet «Grímnismál») naar til f. Ex. ikke alene at tillægge
hver Ugedag sin særlige Gud, men i Gudeboligerne saa de 12 Tegn
i Dyrekredsen (Solhusene), i Odins Navne de 52 Uger osv. Med
stor Svaghed for (og Usikkerhed i) sproglige Etymologier saa han
i Buddha samme Navn som Odin og sammenligner nu i «Edda-læren»
ikke alene Buddhismen og Asatroen, men paa en i Virkeligheden
ørkesløs Maade denne med græsk Filosofi, orfiske Mysterier,
ægyptisk, østerlandsk og hedensk Religion uden Hensyn til Kildernes
Alder, Oprindelighed og Troværdighed. Vel navnlig gjennem Lexicon
mythologicum bleve hans mythologiske Studier bekjendte i Udlandet,
og utvivlsomt har den deri indeholdte Sammenstilling gjort
god Nytte og paa mange Maader befordret Kjendskabet til de
nordiske Kilder. Da F. M. som Indledning til de nævnte Forelæsninger
1820 havde udgivet «Bidrag til nordisk Arkæologi», foranledigedes
herved en hel lille mythologisk Fejde, i det navnlig
Brødrene G. L. og Th. Baden – udæskede ved en naiv Fremhævelse
af den nordiske Oldtids Bygningskunst og billedlige Fremstillinger –
grebe Lejligheden til at fremdrage det den Gang brændende Spørgsmaal
om den nordiske Mythologis Brugbarhed for de skjønne
Kunster. Indlæggene ere gjennemgaaende tarvelige, men den
almindelige Mening viste sig de nordiske Æmner gunstig.
F. M., som 1823 havde faaet en underordnet Ansættelse ved
Arkivet, udnævntes 1829 til Gehejmearkivar, fra 1839 med Titel af
Etatsraad; han var en samvittighedsfuld Embedsmand, hvis store
Arbejdslyst og heldige Valg af Medarbejdere fremhæves. Fra 1828
var F. M. Viceformand i det kongl. nordiske Oldskriftselskab og
blev saaledes Rafns Medarbejder i dennes energiske Virksomhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
