- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XI. Bind. Maar - Müllner /
69

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - le Maire, Chrétien Frédéric Emile, f. 1814, Handelsmand - Mallet, Paul Henri, 1730-1807, Historiker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

nævnte, der 1. Jan. 1848 grundlagde Bankierhuset Smidt & le Maire.
Aaret forud havde le M. ægtet Louise Frederikke Johanne Krogh
(d. 8. April 1872), Datter af Kjøbmand Frederik Ludvig K. i
Roskilde. Paa den Grundvold, Hambro havde lagt, byggede hans
Efterfølgere videre med stor Dygtighed, og det varede ikke længe,
før deres Firma kom til at staa i den almindelige Bevidsthed som
et Indbegreb af faglig Dygtighed og grundmuret Soliditet. Navnlig
i Krisen 1857 gjorde dets solide Stilling det muligt for det at yde
betydelig Hjælp til handlende over hele Landet. Ogsaa i det
ydre havde Firmaet sit Særpræg. Over de store Kontorer, hvor
man aldrig – selv ikke i den travleste Forretningstid – hørte et
højt Ord, hvilede der et fornemt, engelsk Præg. Efter Smidts Død
(21. Juli 1884) ophævedes Forretningen.

le M., der vistnok var den aktiveste Kraft i Forretningen,
er ikke traadt synderlig frem i det offentlige Liv, men har i
forskjellige Stillinger gjort et betydeligt Arbejde i Forhold vedrørende
Handel og Omsætning. Allerede 1849 blev han Medlem af
Grosserersocietetets Komité, hvori han havde Sæde til 1881, fra 1873
som Næstformand. Han var Medstifter af Privatbanken og
Aktieselskabet «Burmeister & Wain». I særlig Grad har han været
knyttet til Kjøbenhavns Handelsbank, som han i 1873 stiftede i
Forening med D. B. Adler og flere andre. Som Medlem af dens
Bestyrelse fra dens Stiftelse og som Bestyrelsens Næstformand siden
1879 har han stadig taget virksom Del i dens Ledelse. Efter
Direktør Reimanns Død (1888) fungerede han i længere Tid som
Direktør for Banken. – Han har af sin store Formue anvendt
betydelige Beløb til Velgjørenhed og bl. a. stiftet et Legat for
trængende paa 300000 Kr. I længere Tid var han Medlem af
Bestyrelsen for Efterslægtselskabets Skole og Ældste i
Forstanderskabet for den tysk-reformerte Menighed. Han udnævntes 1889 til
Kommandør af Danebrog.

E. Meyer.


Mallet, Paul Henri, 1730-1807, Historiker. Han er en af
de Franskmænd, der indkaldtes til Danmark i det 18. Aarhundrede,
og maa betragtes som en af de mest fortjenstfulde blandt disse.
M. fødtes i Genf 20. Avg. 1730; Forældrene vare af gammel og
anset, men ikke formuende Slægt. Særlig hans Moder udmærkede
sig ved Begavelse og Dannelse og fik megen Indflydelse paa
Sønnen. 1752, ikke længe efter hans Studiers Tilendebringelse,
skaffede Theologen Professor Jacob Vernet ham Professorposten i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:45:19 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/11/0071.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free