Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mallet, Paul Henri, 1730-1807, Historiker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fransk Litteratur i Kjøbenhavn efter de la Beaumelle (I, 615). Denne
Stilling gav ham ikke meget at bestille; men ved sin muntre,
elskværdige og dannede Personlighed vandt han Venner og Beskyttere
i de fornemme Kredse (A. G. Moltke, J. H. E. Bernstorff, A. G.
Carstens) og fik snart saa megen Interesse for vort Land og Folk,
at han efter sine Velynderes Opfordring gav sig til at sysle alvorlig
med dansk Historie og Oldkyndighed. Frugter af dette Studium
er en Række Skrifter. Først udkom (1755) «Introduction à l’histoire
de Dannemarc», omhandlende Livet i Norden i Oldtiden (paa
Dansk s. A.); dernæst «Monumens de la mythologie et de la
poésie des Celtes, et particulièrement des anciens Scandinaves»,
en Fremstilling af den nordiske Mythologi efter de islandske Kilder,
saaledes væsentlig en Oversættelse af Eddaerne; endelig «Histoire
de Dannemarc» (3 Bd., 1758-77), som omfatter Tiden indtil
Enevoldsmagtens Indførelse. Efter Udgivelsen af det indledende Værk
blev han Lærer i Fransk for Kronprins Christian og fik Penge til
en Rejse i Norge og Sverige. Om hans aabne Blik for dansk
Aandsliv vidner Tidsskriftet «Le Mercure Danois», som han udgav
1753-58 sammen med Desroches de Parthenay (IV, 247), dets
Fortsættelse «Mémoires de la littérature du Nord» (1759-60) og
«Lettre sur M. le Baron de Holberg et ses ouvrages» (1754).
Allerede 1748 siges han psevdonymt at have forsvaret Holberg
mod la Beaumelles Angreb (i «La spectatrice Danoise») i
Anledning af den danske Digters Omtale af Frimurerne; det er dog
næppe rimeligt, at M. er «Philothée».
Danmark forlod M. 1760, mest maaske af Lyst til Forandring.
I sin Fædrestad ansattes han som Professor i Historie, rejste en
Del (han aflagde endnu en Gang et lille Besøg i Danmark og blev
1766 for kort Tid surnumerær Legationssekretær ved den danske
Legation i Paris med det Hverv at indberette litterære Nyheder til
Kjøbenhavn), deltog som aristokratisk Republikaner i
Genfer-Republikkens Statsliv og maatte 1792 for en Tid forlade Byen, da den
franske Revolutions Virkninger naaede der til; 1801 kom han tilbage
og levede nu nogle rolige Aar, hædret og yndet for sin Karakter og
sit fine, gammeldags Væsen, indtil han døde af Apoplexi i Genf
8. Febr. 1807. Han var 1. Febr. 1765 bleven optagen i den danske
Adel, og i mange Aar nød han en Pension af den danske Regering,
navnlig ved A. P. Bernstorffs Velvilje. Sit Studium af Danmarks
Historie lagde han ingenlunde paa Hylden, fordi han ikke mere
levede i vort Land, og fordi ogsaa andre historiske Arbejder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
