- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XI. Bind. Maar - Müllner /
71

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mallet, Paul Henri, 1730-1807, Historiker - Malling, Heinrich August, 1807-93, Amtsforvalter, Forfatter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

beskæftigede ham (især «Histoire des Suisses», udkom 1803): han
besørgede 2 nye, forøgede Udgaver af «Hist. de Dannemarc»,
hvori ogsaa de 2 indledende Skrifter ere optagne, og den nyeste
af dem er ført helt ned til 1773. M.s Danmarkshistorie er et for
sin Tid virkelig dygtigt Arbejde, livlig skrevet og udarbejdet med
ikke ringe Omhu; navnlig det Afsnit, som omhandler Oldtiden,
stod saa længe som en Hovedkilde for dansk Videnskabelighed,
at Patrioter følte sig helt forargede over, at der foreløbig intet
var at sætte i Steden for en fremmeds Værk.

Sismondi, Vie et écrits de P. H. Mallet (1807).
Hist. Tidsskr. 5. R. IV.
Holbergs Epistler ved Bruun I, 358.
N. M. Petersen, Den dsk. Lit. Hist.

E. Gigas.


Malling, Heinrich August, 1807-93, Amtsforvalter, Forfatter,
Søn af Toldinspektør i Langenfelde Peder M. (f. 10. Juli 1760
d. 16. Avg. 1824) og Martine Georgine Cathrine f. Cretschmer
(f. 18. Avg. 1770 d. i Nov. 1851), var født 23. Dec. 1807 i
Langenfelde og kom først i Skole i Hamborg, senere paa Sorø Akademi.
Her blev han Student 1828, tog 1832 juridisk Examen og kom
snart ind i Rentekammeret som Volontær. 1839 udnævntes han til
Fuldmægtig i det slesvig-holstenske Landvæsenskontor, 1843 til
Landskriver, Aktuar og Husfoged i Landskabet Stapelholm. I dette
Embede forblev han under meget vanskelige Forhold til kort før
Istedslaget. Efter at Oprørshæren var dreven tilbage over Ejderen,
overdrog Tillisch ham først Krigskjørselskommissariatet for det
sydlige Slesvig og faa Dage efter Ordningen af Embedsforholdene i
Frederiksstad. Her opholdt han sig under Bombardementet og
Stormen og var ogsaa i Husum for paa Regeringens Vegne at
ordne forskjellige Embedsforhold. I Avg. 1850 konstitueredes han
som Amtsforvalter og Aktuar i Husum Amt (1851 udnævnt). 1853
blev han Justitsraad, fik sin Afsked efter Krigen 1864 og bosatte
sig i Kjøbenhavn, hvor han døde 28. Dec. 1893. Han var en
ivrig Helstatsmand, men holdt sig tilbage fra aktiv Politik. Under
Psevdonymet «H. Frank» udgav han flere historiske Skrifter og
Noveller, saaledes «Cimbriske Noveller» I-II (1871-72) og «Gamle
Tider» (1873). Efter hans Død udkom 1894 hans «Efterladte
Erindringer og Betragtninger». 19. Okt. 1839 havde han ægtet Louise
Birgitte Henriette Hagen (f. 21. Juli 1811 d. 5. Febr. 1886).

H. A. Malling, Efterladte Erindr. og Betragtn.

H. R. Hiort-Lorenzen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:30:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/11/0073.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free