- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XI. Bind. Maar - Müllner /
83

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mandelberg, Johan Edvard, 1731-86, Maler

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

hugge sig igjennem ved at gjøre smaa Bataillebilleder med Pen og
Tusk. Han sluttede Venskab med sin Landsmand Alex. Roslin og
med Medailløren Arbien. For at vinde M. for Danmark skrev
Arbien om ham til Pilo; det lykkedes at interessere Wasserschlebe
(dansk Legationssekretær i Paris), Bernstorff og Moltke og gjennem
dem Frederik V for M., og Kongen skjænkede ham flere Aar
igjennem en for den Tid ikke ringe Understøttelse, mod at M.
forpligtede sig til «ewig Däne zu sein». Saa kom han da til
Rom, hvor han traf Wiedewelt, med hvem han sluttede et Venskab,
som kun Døden gjorde Ende paa. I Rom malede han flere
Slagstykker: til Wiedewelt, til Hofmarskal Bülow osv. I Okt. 1758
kom han til Kjøbenhavn, hvor han 1759 baade blev agreeret
af Akademiet og optaget til Medlem af dette. Da Billedhuggeren
Petzold, som havde vendt Akademiet og Kjøbenhavn Ryggen,
endelig 1763 var død i Altona, fik M. det saaledes ledigblevne
(ulønnede) Professorat ved Akademiet. 1768 fik han ved Wiedewelts
Uegennyttighed 300 Rdl. K. af Akademiets Sparepenge, omtrent
paa samme Tid 300 Rdl. aarlig af Kongens Kasse. Snart efter,
9. Okt. 1771, ægtede han Hedevig Sørensen; hun maa være død
før Jan. 1774, hvorefter en Søster til M. styrede hans Hus, til han
anden Gang indgik Ægteskab.

I hans egentlige Fag, Slagmaleriet, blev der her hjemme ingen
Brug af Betydenhed for ham, om han end var «kongl. Hof-Historie-
og Bataillemaler». Han blev sysselsat nok, næsten mere, end han
kunde overkomme, saa han maatte bruge dygtige Malersvende fra
Kunstskolens Klasser – som Abildgaard – til at male efter hans
Udkast, men det var «Ovidische Historien» (ɔ: mythologiske Billeder)
og «galante Skilderier» à la Boucher, man forlangte af ham. Han
gjorde da ogsaa en Hob Saadanne Ting, som kunne regnes for
præsentable Dekorationsbilleder, saaledes Plafondmaleriet i
Riddersalen paa (det i 1794 nedbrændte) Christiansborg og flere andre
lignende Billeder der. I Kuppelen paa Fredensborg malede han
fra 1758-68 8 store Billeder efter Motiver fra Iliaden, de hæve sig
ikke over det almindelige; ogsaa Plafondmaleriet i Jourværelset og
Dørstykket «Sommeren» sammesteds som og forskjellige Billeder,
der fik Plads i Marskalsbygningen, ere af ham. 1761 havde han
gjort et Plafondbillede, «Neptun», til Kronborg, 1769-72 forskjellige
Arbejder til Frederiksberg Slot. Den kongl. Malerisamling bevarer
2 eller 3 Billeder af ham. Hans Medlemsstykke, «Træfning mellem
Kristne og Tyrker», og et lignende, som tilhørte Wiedewelt, have

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:30:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/11/0085.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free