- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XI. Bind. Maar - Müllner /
96

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mannheimer, Isac Noa, 1793-1865, jødisk Præst

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)



Mannheimer, Isac Noa, 1793-1865, jødisk Præst,
er født i Kjøbenhavn 17. Okt. 1793. Faderen, Noa Isac M. (d. 70 Aar gammel,
16. Sept. 1824), en født Østerriger, var Kantor ved den jødiske
Menighed i Kjøbenhavn; Moderen hed Judithe f. Heymann (d. 73
Aar gammel, 19. Juli 1839). M. røbede som Barn fremragende
Evner. Allerede fra sit 4. Aar fik han Undervisning, gjennemgik
den nyoprettede jødiske Friskole og blev endelig, navnlig ved
M. L. Nathansons Hjælp, 1808 sat i Metropolitanskolen, hvorfra han,
som tillige havde dyrket Bibel- og Thalmudstudier, dimitteredes
1814. Han fortsatte derefter sine jødisk-theologiske Studier og hørte
paa Universitetet Forelæsninger over nærliggende Fag, men kaldtes
meget hurtig til praktisk Virksomhed. I den jødiske Menighed i
Kjøbenhavn brødes det gamle og det nye stærkt. M. tilhørte paa
denne Tid det reformsøgende Parti, og dette udvirkede, at M., for
at den for Jøderne ved Forordning af 29. Marts 1814 paabudte
Konfirmation af Ungdommen kunde finde Sted, blev udnævnt
(17. Juli 1816) til Kateket ved Menigheden. Hans fremragende
Talegaver og vindende Personlighed bleve ved den første
Konfirmationshandling (Maj 1817) bekjendte i større Kredse, og Reformvennerne
ønskede oftere at kunne høre ham prædike i Modersmaalet. Nogen
Menighedssynagoge fandtes dog ikke, da den 1795 afbrændte paa
Grund af Uenigheden i Samfundet ikke var bleven gjenopbygget,
men Gudstjenesten afholdtes i en halv Snes mindre Lokaler. M.s
Venner indførte da «Andagtsøvelser», der afholdtes om Onsdagen
i et større lejet Lokale, ved hvilke M. prædikede og nogle Salmer
bleve afsungne i Modersmaalet. Nogle af de afholdte Prædikener
udgaves ogsaa (1819) i Trykken. Men Uoverensstemmelserne i
Menigheden vare for store, og M. havde alt for meget taget Parti,
til at han kunde vinde Menighedens endnu orthodoxe Majoritet.
Han fik at se, at de indflydelsesrige Mænd, der havde ført ham
frem, langt mere vilde vedblive at lede ham end lade sig lede af
ham. Kun hos de yngste, der havde nydt godt af hans vækkende
Religionsundervisning, fandt han fuldt Venskab, men disse havde
endnu slet ingen Betydning i Menigheden. Andagtsøvelserne hørte
da op 1821, og M. begav sig paa en længere Udenlandsrejse.

Han prædikede i Berlin under stort Bifald, blev opfordret til
at komme til Wien, hvor han i Juli 1821 prædikede 3 Gange, og
Begejstringen for hans indholdsrige, klare og formfuldendte Taler,
der støttedes af et fortrinligt Organ, var endnu større end i Berlin.
Nogen sluttet Menighed forefandt han ikke her, da det siden den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:30:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/11/0098.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free