- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XI. Bind. Maar - Müllner /
113

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marcussen, Ulrik Paul, f. 1848, Forfatter - Marezoll, Johan Gottlob, 1761-1828, Præst

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Spredt rundt omkring har han skrevet mange Smaafortællinger,
Feuilletoner og Vers, har en kort Tid redigeret et Par
Vittighedsblade og har fra 1883-94 været Theater- og Litteraturanmelder
samt Feuilletonist ved Dagbladet «Avisen». Alt imedens var han
en flittig Lærer i Fransk, studerede romanske (særlig oldromanske)
Sprog og Sanskrit og oversatte 1882 fra Originalsproget Kalidasas
«Skybudet» paa rimede Vers. Han ægtede 1875 Pianistinden
Rosalie Trier.

Vilhelm Møller.


Marezoll, Johan Gottlob, 1761-1828, Præst, blev født 25. Dec.
1761 i Plauen i Kongeriget Sachsen. Hans Fader, Johan Karl M.,
en Østerrigsk militær, var død før Sønnens Fødsel; Moderen,
Christiane Caroline f. Køhler, var efterladt i saare trange Kaar, saa M.
kun ved Slægtninges Bistand kunde faa boglig Uddannelse. Han
studerede i Leipzig 1778-83, udgav som Kandidat et Bind
Prædikener efter Zollikofers Tilskyndelse og blev 1789 Universitetspræst
i Gøttingen. Fra hans Embedstid her stamme hans bekjendteste
Skrifter: «Andagtsbog for Fruentimmer» (paa Dansk ved F. H.
Guldberg (1794) og 2. Oplag (1797-98) ved M. F. Liebenberg) og
«Om den gejstlige Talers Bestemmelse» (paa Dansk ved A. P.
Meden, 1795). Dette sidste er det mest karakteristiske: En
Prædiken skal ikke meddele, hvad Christus har lært, men hvad
Christus vilde have lært, hvis han havde levet i det 18. Aarhundrede.
Sligt passede godt i Tidens Kram, og M. regnedes blandt de
største Lys i Præstestanden. Ved A. P. Bernstorffs Indflydelse
valgtes han 1794 til Andenpræst ved St. Petri Kirke i Kjøbenhavn.
Hidtil var han ikke ordineret; men nogle Uger før hans Afrejse
til Danmark foretog Professor Ståudlin, som selv ikke var ordineret,
en saakaldet Ordination af ham. I Kjøbenhavn vandt M. meget
snart overordentlig Yndest. Han var Modepræst, som blev søgt
saa godt som udelukkende af de studerende. Men hans Helbred
taalte ikke det danske Klima, og han attraaede at komme tilbage
til Tyskland. Ved Herders Bistand blev han 1803 kaldet til
Superintendent og Professor i Jena. Her virkede han til sin Død,
15. Jan. 1828, og vandt et Navn som Forfatter og Lærer i praktisk
Theologi. 1790 havde han ægtet Caroline Mayenberg (eneste
Datter af Overkommissær M. i Gøttingen), der overlevede ham.

Marezoll, Homilieen u. andere Predigten, hrsg. von H. A. Schott (1829).
Allg. Deutsche Biographie XX.
Nyeste Skilderi af Kbhvn. 1828, Nr. 33.

Nyerup, Lit. Lex.

A. Jantzen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:51:06 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/11/0115.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free