- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XI. Bind. Maar - Müllner /
126

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mariager, Peter, 1827-94, Journalist og Forfatter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ligesom han i adskillige Aar stadig medvirkede som Dommer ved
kjøbenhavnske Fjerkræudstillinger.

I 1881 udkom M.s første Samling antike Fortællinger, «Fra
Hellas», hvormed han betraadte et hidtil i vor Litteratur udyrket
Omraade, som blev hans Specialitet og efterhaanden førte hans
Navn langt ud over Danmarks Grænser. Det var Frugten af hans
aarelange Studier over Oldtidens Privatliv, der her bødes det danske
Publikum. Kun med Betænkelighed havde han, væsentlig efter
sine nærmestes Tilskyndelse, besluttet sig til Udgivelsen heraf; men
den Lykke, som disse første Fortællinger gjorde, førte snart flere
efter sig, saaledes i 1884 «Den sidste Lamia» (i 1887 omarbejdet i
dramatisk Form under Navnet «Sybaris»), i 1886 «Magthaverne paa
Rhodos», i 1890 «Dronningen af Kyrene» og i 1893 «Et Bryllup i
Katakomberne». Ved sin Død efterlod han sig en ufuldendt større
Fortælling, «Sparta», hvormed han i lang Tid havde syslet, og som
han betragtede som sit Hovedværk; den udkom i 1895, udgivet af
hans Enke. Alle disse Fortællinger, som udmærke sig ved et fint,
nobelt Sprog, en livlig og fængslende Fremstilling og ved den
smagfulde Maade, hvorpaa de videnskabelige Forstudier underordne
sig den egentlige Handling og ligesom unddrage sig Læserens
Opmærksomhed, indtage med rette en almindelig anerkjendt Plads i
vor Skjønlitteratur, ligesom de gjennem Oversættelser paa Svensk,
Tysk, Engelsk, Hollandsk og Græsk have vundet et smukt Navn i
Udlandet. Som Anerkjendelse af denne Forfattervirksomhed blev
han i 1891 udnævnt til Professor.

M. var en fin Mand af den gamle Skole. Yndet af alle,
hvem han kom i Berøring med, og navnlig velset som
Lejlighedsdigter i selskabelige Lag elskede han dog mest Stilhed og
æsthetiske Nydelser, og hans nærmere Omgang vare faa, prøvede Venner,
mest Kunstnere, Forfattere og Videnskabsmænd. Med sin Hustru,
Larssigne f. Larsen (Datter af Handelsmand Anders L.), hvem han
havde ægtet 7. Jan. 1863, foretog han flere Udenlandsrejser, i 1874
til Stockholm, i 1879 til Paris og i 1885 en paa Udbytte rig Rejse
til Grækenland og Italien. I sine senere Aar led han af en
uhelbredelig Sygdom, som lidt efter lidt nedbrød hans Kræfter; men
hans Arbejdslyst svækkedes ikke, og endnu paa sin sidste Livsdag
lagde han den første Haand paa en Fortælling, hvorom han vatr
bleven anmodet af et ungarsk Blad. 7. Okt. 1894 endte hans
virksomme Liv.

Erslew, Forf. Lex.
Berl. Tid. 1894, Nr. 235.
Politiken 1894, Nr. 281.

G. St. Bricka.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:30:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/11/0128.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free