Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marie Sophie Frederikke, 1767-1852, Dronning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vare dog ingenlunde hult Flitterstads, thi Befolkningens Hjærte var
virkelig med i Modtagelsen. Kronprinsesse M. hjemsøgtes i de
første 15 Aar af sit Ægteskab af store Sorger, i det hun mistede
begge sine Sønner og 4 Døtre. Da Kronprinsen i Efteraaret 1805
tog Ophold i Holsten for at være Begivenhederne paa Fastlandet
nærmere, fulgte Kronprinsessen med ham. Hun residerede nu paa
Slottet i Kiel i de følgende 4 Aar, og her proklameredes hun
altsaa som Dronning af Danmark og Norge 13. Marts 1808. 31. Okt.
1809 førte Kongen sin Gemalinde, der var ledsaget af den 16aarige
Prinsesse Caroline, tilbage til Hovedstaden, hvilken hun nu første
Gang saa som Dronning. Indtoget var overordentlig pragtfuldt
og Befolkningens Stemning udpræget sympathetisk.
Efter Afslutningen af Freden i Kiel 1814 indtraadte der en
politisk Episode i Dronning M.s Liv. Da Frederik VI begav sig
til Wiener-Kongressen, overdrog han hende ved et Reskript af
5. Sept. Forsædet i Gehejmestatsraadet, i det hun samtidig
bemyndigedes til at træffe Afgjøreisen i de Sager, der ikke skulde
tilsendes Kongen. I det første Statsraadsmøde, hvori hun præsiderede,
oplæste hun en af hende selv paa Fransk affattet Memoire om
Danmarks politiske Stilling i Tidsrummet fra 1807-14. Hun søgte
deri at forsvare Frederik VI’s Forhold til Norge og omtalte i
skarpe Udtryk Prins Christian Frederiks Optræden. Men i øvrigt
gav hun Prinsen flere Tegn paa personlig Velvilje. Hun sendte
saaledes Briggen «Bornholm» op til Norge for at hente ham ned
til Danmark, efter at han havde frasagt sig den norske Krone, og
da han betraadte Sjællands Grund, mødte han ogsaa fra hendes
Side flere Tegn paa, at hun personlig var velvillig stemt mod
ham. 1. Juni 1815 vendte Kongen tilbage til Kjøbenhavn, og
Dronning M.s Virksomhed som Regentinde ophørte dermed. 31. Juli
s. A. salvedes hun i Forening med Kongen i Frederiksborgs
Slotskirke af Biskop Münter.
I de 24 Aar, der hengik mellem denne Begivenhed og
Kongens Død, førte Dronning M. en stille, tilbagetrukken Tilværelse,
der kun afbrødes, naar hun ved officielle Lejligheder viste sig ved
Kongens Side. Denne tilbagetrukne Existens skyldtes væsentlig en
Svaghed i Underlivet, der paabød hende den største Forsigtighed i
Bevægelser. Hendes Svagelighed bevirkede ogsaa, at hun stillede sig
særdeles liberalt over for Forholdet mellem hendes Gemal og Fru
Dannemand (IV, 178). I øvrigt havde den ægteskabelige Forbindelse
mellem Dronning M. og Kong Frederik den hjærteligste Karakter,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>