Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marselis, Gabriel, -1650-, Kjøbmand og Godsejer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lermite, var flyttet der fra til Hamborg, hvor han 1628 blev Kongen
af Danmarks Faktor, ledede Sønnen G. derimod et stort
Handelshus i Amsterdam, der fik en ikke ringe Betydning for Danmark.
1638 omtales han for første Gang som Christian IV’s Resident og
Faktor i den nævnte By; da man beskyldte ham for Handel med
Nederlandenes Fjender, Spanierne, dækkede han sig med denne
Stilling. Det følgende Aar paatænkte han og hans Svoger Albert
Baltser Berns i Hamborg (II, 137), der overtog sin Svigerfaders
Forretning der, Oprettelsen af et ostindisk Kompagni i Glückstadt,
som skulde forenes med det i Kjøbenhavn, og 1642 sluttede de en
Kontrakt med den danske Regering om Afhentelsen af en stor
Mængde af Spanien lovet Salt. Imidlertid havde han kastet sit
Blik paa Norge; 1640 rejste han der til i den af den danske
Regering billigede Hensigt at bringe Bjærgværkerne i bedre Stand;
for sin Fader opnaaede han ogsaa 1641 Privilegium paa Bærum
Jærnværk ved Christiania, hvilket gik i Arv til ham og hans Broder
Selius (s. ndfr.), og de erhvervede tillige senere sammen flere andre
Bjærgværker, dels til Ejendom, dels i Forpagtning. Men hans største
Virksomhed blev dog Leverancer til Holmen og Hoffet samt Laan
til den danske Regering; hans Fordringer herfor beløb sig alene i
Aarene 1642-47 til over 380000 Rdl. En ret betydningsfuld Hjælp
kom han desuden til at yde Danmark under Krigen med Sverige
1643-45 dels ved politisk at støtte Danmarks Sag, dels ved
Hidskaffelse af Vaaben, Skibe og Officerer. Han var nøje knyttet til
de 2 Magthavere i Danmark og Norge Corfits Ulfeldt og Hannibal
Sehested og stod i Pengeforbindelse med dem begge. Muligvis
var det ogsaa ham, der gav Ulfeldt den første Idé til Planen om
Sundtoldens Afløsning; i alt Fald bragte han den først frem i en
bestemt Form i Efteraaret 1648 over for Amsterdams Raad. Men
han havde ikke ydet Danmark de forskjellige Tjenester uden først
og fremmest at sørge for sin personlige Fordel; sammen med
Broderen Selius havde han opnaaet at faa baade Krongods i Norge
tilskjødet (saaledes Vrem og Aaby Gaarde 1648) og Indtægter af
Kronen anvist for sine Fordringer, og den efter Ulfeldts Fald 1651
nedsatte Undersøgelseskommission bragte betydelige Misligheder ved
hans Leverancer for Dagens Lys.
Ikke desto mindre vedblev den danske Regering, der var
pekuniært afhængig af ham, at staa i nøje Forbindelse med ham.
I Sept. 1657 paatoge han, Broderen Selius og Admiralitetsraaderne
Poul Klingenberg og Henrik Müller sig Leverancer til Hæren til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
