Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marsvin, Ellen, 1572-1649, til Lundegaard og Ellensborg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Pengene, og Meningen maa have været, at hun skulde bestyre
dem for sin Datter. 1625 solgte Claus Brockenhuus Vejlegaard paa
Fyn til hende, og s. A. erhvervede hun ved Mageskifte med Kronen
Øen Thurø ved Fyn. I dette Aar opgives hun ogsaa at eje over
7600 Tdr. Hartkorn. Rundt om paa sine Gaarde drev hun en stor
Bedrift med Staldøxne og oprettede mægtige Ladegaarde. Tilmed
havde hun fra 1620-39 med en kort Afbrydelse (1628-29) Dalum
Kloster paa Fyn i Forlening og boede mest der, nøje knyttet til
Biskoppen paa Fyn Hans Mikkelsen, der tidligere havde været
hendes Huskapellan.
Hyppig modtog hun Besøg af Kongen eller besøgte ham.
Da var det, at hans Brud med Kirstine Munk ogsaa kom til at
berøre hende stærkt. Med Fortrydelse og Bekymring havde hun
uden Tvivl set Datteren løsne Forholdet til sin Ægtefælle og
indlade sig med Rhingrev Otto Ludvig; uden Betænkelighed over for
ufine Midler havde hun søgt at vælte i alt Fald en Del af Skylden
over paa Kongen ved at faa ham til at tage sig en Elskerinde,
og dette lykkedes hende ogsaa, for saa vidt som Kongen, om end
først efter Ophøret af Samlivet med Kirstine Munk, i Maj 1629
paa hendes Gaard tog Vibeke Kruse til Frille, som hun havde
antaget i sin Tjeneste, efter at hun var bortjaget af Datteren (IX,
569). Hun forhindrede dog ikke den endelige, faktiske Skilsmisse
mellem Kongen og Kirstine Munk i Jan. 1630, og E. M. kom strax
til selv at lide ved den, i det hun fik Kongens Befaling til at
udlevere Datteren Boller og Rosenvold, hvad hun dog først gjorde
efter at have afbrudt alt af Bygningerne, som kunde afbrydes, og
ladet det føre bort. Paa dette Tidspunkt var i det hele Forholdet
mellem Moderen og Datteren alt andet end godt, og hun vedblev
en Tid at staa ret venskabelig med Kongen; den omstridte Datter,
Dorothea Elisabeth, opdroges endog i en Række Aar af hende.
Fra Begyndelsen af 1633 er det først, at der spores en Misstemning
mod hende fra Kongens Side, i det han bebrejdede hende
Partiskhed over for Kirstine Munks Børn og især Forbigaaelse af Datteren
Sophie Elisabeth, og fra 1635 er det, at hun, som det synes i
Modsætning til tidligere, bestemt antager sig Kirstine Munks Sag
over for Kongen. I Foraaret d. A. opfordrede hun ham til at tage
Datteren til sig igjen, i Efteraaret 1636 udtalte hun sig ved et
Besøg hos Hoffet paa Antvorskov om, at Dorothea Elisabeth lignede
Kongen og altsaa maatte være hans Datter. Forbitret forlangte
nu Kongen, at hun skulde aflægge Ed paa, at hun intet vidste om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
