Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Marsvin, Jørgen, -1524, til Lind ved, Rigskansler - Marsvin, Jørgen, -1581, til Dybæk, Rigsraad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
modstaa den nærliggende Fristelse at udnytte Stillingen til egen
Fordel. I en Trætte, han havde med Dalum Kloster, beskyldtes
han for under Rigens Indsegl at have udfærdiget urigtige Ride- og
Lagdagsbreve, ja endog for at have udstedt Breve i Landsdommerens
Navn uden dennes Samtykke. Ligeledes stod han paa en daarlig
Fod med Biskoppen i Odense, den rigtignok meget stridbare Jens
Andersen Beldenak. 1501 var han Lensmand paa Hagenskov. J. M.s
Navn forekommer sidste Gang 1523, da han med flere fynske
Adelsmænd paa ny tilsvor Kong Christian II Troskab. Aaret efter døde
han. Hans Ægteskab med Enken efter Henning Valkendorf til
Glorup, Anne Andersdatter Passov til Findstrup (nu Holstenshus),
har sikkert bidraget meget til at hæve ham og hans Efterslægt op
blandt Højadelen.
Thiset.
Marsvin, Jørgen, –1581, til Dybæk, Rigsraad,
var Søn af Peder M. til Hollufgaard og Sønnesøn af nys nævnte Jørgen M.
Moderen, Helle Tagesdatter, var af den Skaanske Slægt Hollunger.
Han maa være født kort efter Farfaderens Død og mistede sin
Fader i sine første Barneaar. Som eneste Søn arvede han saa vel
Fædrenegaarden Hollufgaard i Fyn som efter Moderen Dybæk i
Skaane. Han var Hofsinde 1548 og var da med i det store Følge,
som ledsagede Frøken Anna paa hendes Brudefærd til Sachsen;
1551 laa han en Tid paa Kalundborg for at opvarte den fangne
Kong Christian. Aaret efter havde han erhvervet Kongens Tilladelse
til at gaa i fremmed Krigstjeneste, men Kongen betænkte sig og
tilbagekaldte Tilladelsen; derimod ledsagede J. M. 1554 Dronningen
og Hertug Frederik til Wismar til et Fyrstebryllup. 1556 var han
Skjænk. Endnu 1557 nævnes han blandt Hofsinderne, men da var
han endelig kommen udenlands. Ved sin Hjemkomst ansaas han
for en brugbar Mand, hvem de betydeligste Len kunde betros.
Fra 1560 sad han nu som Lensmand paa Tranekjær, men ved
Krigens Udbrud beskikkedes han 1563 til Ritmester for den jyske
Fane. Denne førte han i de første Krigsaar, utvivlsomt til
Kongens Tilfredshed, thi han fratraadte den kun i Foraaret 1565 for
at overtage den under de givne Forhold langt vigtigere Stilling
som Høvedsmand paa Helsingborg; Aaret før havde han faaet et
mindre Pantelen i Skaane, Bursø. Da Kongen i Nov. 1565 forlod
Skaane, paalagde han Bjørn Kaas, Jørgen Tidemand og J. M. at
føre Tilsyn med alt, Landet vedrørende. Helsingborg Len ombyttede
J. M. 1567 med Landskrone og Lundegaard og fik desuden Baldringe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
