Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Martensen, Hans Lassen, 1808-84, Biskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forklarelse og Forstaaelse». Men kunde denne Anelse finde sin
Opfyldelse i det Hegelske System? Optagen af de heri liggende
store Spørgsmaal tiltraadte han i Efteraaret 1834 (med sin Ven
Juristen F. C. Bornemann) en 2aarig Udenlandsrejse, som fik en
afgjørende Betydning for Modnelsen af hans theologiske Standpunkt.
Den første Station var Berlin, hvor han hørte Marheinecke og
Steffens, og hvor han for øvrigt gjennemgik en aandelig Krise,
som han forklarer af, at hans Tro var bleven tilbagetrængt og
uvirksom under den stærke intellektuelle Beskæftigelse; det blev
ham et Memento om at bringe Tro og Erkjendelse i det rette
Forhold i sit eget personlige Liv og ikke blot at spekulere
derover i upersonlige Betragtninger. I Heidelberg fandt han Daub,
af hvem han dog ikke modtog blivende Paavirkning, medens han
derimod alvorlig fordybede sig i Mester Eckart og Dante. Der fra
gik han til Miinchen for at høre Schelling og Fr. Baader. Hvor
meget han end fængsledes af Schelling, formaaede han endnu ikke
at faa et tilstrækkeligt Indblik i Helheden af denne Filosofs Lære.
Desto mere Betydning fik hans Forhold til Baader, hos hvem han
afsluttede sine egentlige Læreaar. Baader indskærpede atter og
atter, at Filosofien maa være religiøs Filosofi i Modsætning til alle
den nyere Tids avtonomiske Systemer; kun den, som personlig
staar i Religionen, kan filosofere over den. Ikke Ideen, men den
personlige Gud selv, optaget i det troende Subjekt, er Erkjendelsens
Princip. Baaders kristelige Filosofi var paa én Gang Mystik og
Theosofi. Han stod selv i Mystikken som inderlig greben af Gud;
og han besad den theosofiske Intuition, en Forening af spekulativ
Tænkning og Fantasianskuelse, der med Gud som Midtpunktet
omfatter Tilværelsen i dens Mangfoldighed, begyndende med Guds
evige indre Liv og følgende Guds Riges Udvikling gjennem
Skabelse, Syndefald og Forløsning indtil alle Tings Fuldendelse. I
ligefrem Betydning blev M. ikke Baaders Discipel; meget var der
hos Baader, hvorpaa han ikke kunde gaa ind, og hele det
theosofiske Element blev foreløbig kun et Sædekorn, der først langt
senere kom til at spire hos ham. Men det var Baaders
Paavirkning, der hjalp M. til Klarhed over, hvad der arbejdede sig frem
hos ham selv, og hvorved han fandt sit eget Standpunkt som
spekulativ Theolog. Fra nu af stod det fast for ham, at den
menneskelige Tænkning ikke kan være avtonom, men maa have sit
Udgangspunkt i Troen paa den givne Aabenbaring; paa dette Grundlag
skal Theologien udfolde Troens egen Intelligens, fremstille
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
