- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XI. Bind. Maar - Müllner /
170

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Martensen, Hans Lassen, 1808-84, Biskop

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Sandhedsvidne». Denne Udtalelse blev for S. Kierkegaard
Anledning til det stærke Stormløb mod «den officielle Kristendom», der
optog det sidste Aar af hans Liv og satte Sindene i saa voldsom
Bevægelse. Det var dog først i Slutningen af Aaret (18. Dec.), at
han offentliggjorde sin første Artikel i «Fædrelandet». M. besvarede
den meget skarpt i «Berlingske Tidende», men iagttog senere med
Forsæt en fuldkommen Tavshed. Derimod udgav han et lille Skrift:
«Til Erindring om J. P. Mynster» (1855).

Efter Tiltrædelsen af det biskoppelige Embede maatte den
praktiske Gjerning: Prædiken, Visitatser og Kirkestyrelse blive hans
Hovedopgave. Hans Prædikevirksomhed var jo allerede begyndt
1845; i Aarenes Løb har han udgivet 8 Bind Prædikener, af hvilke
et Udvalg er samlet til en Postille (1875), desuden 3 Bind
Ordinationstaler og en Mængde enkelte Lejlighedstaler, af hvilke en stor
Del fremgik af hans Stilling som kongl. Konfessionarius efter Paullis
Død 1865. Hvor alvorlig han opfatter Prædikegjerningen, fremgaar
af hans Ytring, «at den kristelige Prædiken er det højeste
aandelige Produkt, et Menneske kan frembringe, højere end Digterens,
højere end Tænkerens, fordi det er et Værk af den hele, udelte,
i sig sammentrængte Personlighed, for hvilken alt andet aandeligt
er Middel». Hans Prædikens Midtpunkt er i en særegen Betydning
Christi Person, en Fremstilling af Christusskikkelsen saa vel i dens
ophøjede Storhed som i dens dragende Kraft. Hans Prædikens
Styrke er ikke det vækkende eller det følelsesfulde, men den
opbyggelige Betragtning. Formen er præget af ædel Simpelhed,
forenet med plastisk Anskuelighed. Der er i Æmnets Udførelse en
klar og gjennemsigtig Disposition og en deraf følgende Stræng
Selvbegrænsning i Enkelthederne. Over det hele er der udbredt
en Ro, som naar Menigheden fejrer sin Herre i beskuende Andagt.
Om hans tidligere Prædikener kunde man maaske sige, at de have
noget køligt og objektivt ved sig; men i de senere fremtræder det
individualiserende, psykologiske og inderliggjørende Moment i større
Fylde. Altid giver han nye Blik paa Texten, nye Belysninger af
den gamle Sandhed. – Paa Visitatserne var han en udmærket
Kateket. Det var overraskende at høre ham, der som faa
formaaede at foredrage «Visdom for de fuldkomne», tale enfoldig
med de enfoldige om Børnelærdommen. Det sidste Arbejde, han
havde under Hænder, var et Udkast til en Katekismusforklaring,
som han dog ikke bragte ud over de første forberedende
Optegnelser. – I Kirkestyrelsen havde han udpræget konservative

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:30:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/11/0172.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free