Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Martensen, Hans Lassen, 1808-84, Biskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Principper: det var ham om at gjøre at bevare det bestaaende i
Modsætning til Tidens individualistiske Bestræbelser.
I en lang Aarrække bestod M.s Forfatterskab kun i Indlæg i
Tidens kirkelige og theologiske Spørgsmaal. I den saakaldte
Kragballeske Strid (IX, 446) gav han 2 saadanne, hvori han over for alle
donatistiske Tilbøjeligheder hævdede den lutherske Bekjendelse, at
Daaben, naar den udføres efter Indstiftelsen paa et kristent
Kirkesamfunds Vegne, er gyldig og virkekraftig uden Hensyn til den
udførendes Tro («I Anledning af Pastor Grundtvigs Oplysninger
om Alterbogsdaaben», 1856; «Et Gjensvar i Striden om
Alterbogsdaaben», 1857). Med denne Strid begynder for øvrigt den mellem
M. og Biskop Laub førte, efter deres Død udgivne Brevvexling
(«Biskop O. Laubs Levned» II, 1, 1886), der i mindre Stil danner
et Sidestykke til den Dornerske. 1863 udsendte han sit Skrift «Til
Forsvar mod den saakaldte Grundtvigianisme», det betydeligste
Bidrag, der er givet af nogen enkelt Mand til en kritisk Vurdering
af denne kirkelige Retning. 1867 udgav han mod R. Nielsen, der
utrættelig polemiserede mod Dogmatikken, sit Skrift «Om Tro og
Viden», hvori han hævdede begges Enhed og afviste
«Konkordaterne » imellem dem; heller ikke Videnskaben kan blive staaende
ved det logiske eller fysiske, men kun ved det ethiske Gudsbegreb,
i hvilket begge hine ere indeholdte som Momenter. Gud er baade
Ideernes Idé og Naturprincippet; han er den naturfrie, men ikke
den naturløse Gud: hans Væsen maa indeholde en Fysis, en
Alfylde af Kræfter og Virksomhedspotenser. Denne Udvikling, i
hvilken en Paavirkning af Schellings senere Standpunkt ikke kan
miskjendes, indeholder en Række nye Synspunkter for Gudsbegrebet
og den evige guddommelige Livsproces, ud over dem, han havde
givet i Dogmatikken. S. A. tog han paa ny Ordet i
Kirkeforfatningssagen («Den danske Folkekirkes Forfatningsspørgsmaal paa ny
betragtet») i Anledning af, at Ministeriet Frijs havde forelagt en
Valgmenighedslov i Rigsdagen. Han erklærede sig bestemt imod
en saadan Lov som ét med en begyndende Opløsning af
Folkekirken; han paaviser en Forfatnings Nødvendighed og udvikler sine
Grundsætninger for en saadans Tilvejebringelse (jvfr. den første
Kirkekommission og hans «Levned» III). En Synode, sammensat
af gejstlige og Lægfolk, er vistnok Maalet; men den bør forberedes
ved midlertidige Foranstaltninger: et raadgivende Bisperaad,
udvidede Landemoder og Menighedsraad; og naar den indføres, maa
den ved Siden af sig have et Overkirkeraad som Kongens Organ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
