Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Masius, Hector Gotfred, 1653-1709, Theolog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at Kongemagten skulde være overdraget af Folket, indvendte, at
ingen kan give, hvad han ikke har; derfor kan Folket heller ikke
give nogen Kongemagt, – svarede Thomasius: «Jeg har ingen
Ørefigen; men derfor kan jeg godt give Hr. M. en; thi jeg har, hvad
der hører til.» M. blev rasende og fik Kongen overtalt til ikke
blot at lade Thomasius’ «Skandskrift» offentlig brænde af Bøddelen,
men ogsaa til at sende en egenhændig Skrivelse til Kurfyrst Frederik
Vilhelm af Brandenborg og deri forlange hans alvorlige Afstraffelse.
Svaret blev en Gjenfordring fra Kurfyrsten til den danske Konge,
at denne skulde straffe sin Hofpræst, der ikke blot havde rejst en
theologisk Kontrovers, men meget mere krænket alle reformertes
Ære og mistænkeliggjort deres Redelighed. M. høstede ingen
Lavrbær i denne Strid, men han blev derved Aarsag til, at de
reformertes Stilling i Danmark blev vanskeligere, deres Rettigheder
indsnævrede, og at Forbud udgik imod, at unge Adelsmænd, der rejste
udenlands, maatte opholde sig ved kalvinistiske Universiteter for
ikke at blive smittede af republikanske Grundsætninger.
Strax efter sin Hjemkomst fra Paris havde M. – endnu ugift –
taget en Del unge studerende, saa vel adelige som borgerlige, i
Huset. Han var jo en kundskabsrig og berejst Mand, i hvis
Omgang der kunde være meget at lære. «Man kunde snarere kalde
det et lille Akademi end et Spisehus», skriver Fr. Rostgaard, som
selv i 3 Aar opholdt sig i dette store Selskab og uddannedes af
denne lærde. M. var en virksom og anset Universitetslærer og
havde betydelig Indflydelse i Hofkredsen. Som Disputator lod han
sig hyppig høre i Nærværelse af Landets øverste Mænd, og
Æmnerne kunde omhandle noget saa sindrigt som «om Absalons Haar»
(1693). Alle hans Disputatser udgaves samlede efter hans Død med
en panegyrisk Levnedsskildring af S. Lintrup (Hamb. 1719).
Desforuden haves adskillige asketiske Skrifter af M., ligesom han ogsaa
har digtet en Del Salmer, optagne i Datidens Salmebøger. 1692
blev han af Kongen beordret at være Skriftefader hos Grevinden
af Samsø, Sophie Amalie Moth. Han holdt 1703 Ligprædiken over
hendes Søn, Chr. Gyldenløve. Den udkom 1709 i prægtig
Udstyrelse.
I Paris blev M. i Avg. 1691 trolovet med en Søsterdatter af
Gesandten, Geheimeraad Meyercrone. Det var eneste Datter af
Justitsraad And. v. Engberg (IV, 512), Birgitte Magdalene v. E.,
der ved Faderens Død (1690) som et 13 Aars forældreløst Barn var
kommet i Huset hos sin Onkel. Ægteskabet kunde dog paa Grund
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
