- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XI. Bind. Maar - Müllner /
196

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Matzen, Henning, f. 1840, Retslærd og Politiker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Bevisreglerne i den ældste danske Proces», 1893). Som
Retshistoriker er M. ogsaa bleven Bidragyder til «Historisk Tidsskrift», særlig
ved Indlæg i retshistoriske Stridsspørgsmaal.

Et i 1873 udgivet Skrift, «Grundloven og Folkets Selvstyrelse»,
blev Udgangspunktet for M.s politiske Virksomhed. Striden mellem
de politiske Magtfaktorer var begyndt. M. forudsaa, at Striden
maatte gjennemkæmpes, førend en holdbar politisk Fred kunde
naas. Det stod ham ogsaa klart, at han, der med videnskabelig
Myndighed viste en Vej til at bekæmpe Parlamentarismen, der for
saa vidt var ny, som den almindelige Opfattelse hidtil var lidet
fortrolig med den, skyldte at tage Part i Arbejdet for under den
uundgaaelige Kamp at bringe sin Tanke til praktisk Gyldighed.
Med ét Slag vandt M. dog ikke de konservative Vælgeres Stemning
for sig. Først i 1879, da efter Aagesens Død en Efterfølger i
Landstinget skulde vælges for Kjøbenhavn, opnaaede han Sæde i
Rigsdagen, og da i det Ting, til hvilket hans politiske Grundsyn
nærmest maatte knytte ham. Sit Sæde i Landstinget har han ved
Gjenvalg bevaret til Nutiden.

I Landstingets saglige Arbejde fik M. hurtig Anvendelse for
sin Indsigt, Arbejdskraft og Redebonhed til at trække tunge Læs.
Mangfoldige ere de Udvalg, af hvilke han i Aarenes Løb var
Medlem, og for hvilke han da som oftest var Ordfører. Af vigtige
Love, til hvilke han har medvirket, kan nævnes Vexelloven og
Søloven. Under de gjentagne Forsøg paa at naa til en omfattende
Toldreform var han Ordføreren for Landstingets konsekvent
fast-holdte Standpunkt. Det er dog ikke dette saglige Arbejde, som
er det mest fremtrædende Træk af M. som Politiker, men derimod,
at han under den lange politiske Kamp var Fører for Landstingets
Højre og en af de virksomste Organisatorer af Højre Landet over.
Hvad han udførte i sidstnævnte Henseende, vil længe mindes.
Han tog fremtrædende Del i Dannelsen af Højres Arbejder- og
Vælgerforening i Kjøbenhavn, i at forme det Program for
Højrepartiet, som vedtoges 1883, i Organisationen af Fællesskabet mellem
Landets Højreforeninger og i at skabe nye Presseorganer for
Højre. Ganske særlig gav M. Stødet til Dannelse og Befæstelse
af en Mængde lokale Højreforeninger ved den omfattende
Virksomhed, han udfoldede som politisk Taler, der vandt ham en stor
Popularitet inden for Højrepartiet. I Landstinget kom M. i denne
politiske Kampperiode i en vis Modsætning til de ældre Førere af
den national-liberale Retning, der nødig saa Striden dreven paa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jul 3 19:51:06 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/11/0198.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free