- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XI. Bind. Maar - Müllner /
197

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Matzen, Henning, f. 1840, Retslærd og Politiker - Matzen, Matz, f. 1830, Skolemand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Spidsen og nærede liden Sympathi for de provisoriske
Bevillingslove som Forsvarsmiddel. Denne Modsætning førte endog efter en
heftig politisk Ordvexel til et Brud med Krieger, hvem han
personlig havde staaet nær. Forholdenes Udvikling gav M. Sejeren
lige over for denne ældre Retning. Men under den politiske Strids
videre Forløb voxede Længselen inden for Højre efter at se Striden
afsluttet. En Afslutning var ogsaa M.s Maal. Men med Hensyn
til Vilkaarene opstod der afvigende Opfattelser. Under denne
Uenighed med Hensyn til det Forlig, der nærmede sig, fandt M.
at burde nedlægge sin Stilling som Formand i det organiserede
Højres Bestyrelse. Denne tilbagetrukne politiske Holdning har M.
bevaret efter Forliget 1894. Den maatte saa meget mere nu være
ham paabudt, som han, da Liebe ønskede at fratræde, 1894 valgtes
til Landstingets Formand og dermed overtog den Pligt at øve lige
Ret og Skjel over for modstaaende Anskuelser, en Pligt, alle ville
erkjende, at han fuldt ud har opfyldt.

Levnedsbeskrivelser af de ved Kbhvns Universitets Firehundredaarsfest promov. Doktorer.

Goos.


Matzen, Matz, f. 1830, Skolemand,
er Søn af Kaadner Henning M. og Anna f. Hansen. Han blev født 31. Maj 1830 i
Rebbjærgskov, Satrup Sogn i Angel, dimitteret 1848 fra Skaarup
Seminarium, var i et Par Aar Huslærer og Hjælpelærer, derpaa Degn
og Skolelærer i Havetofte 1850-55 og i Bøl 1855-59, begge i de
blandede Sprogdistrikter i Angel. 1859 blev M. Lærer ved
Kjøbenhavns Skolevæsen, 1. Jan. 1864 Lærer i Nørre St. Jørgen ved
Flensborg, men 9 Maaneder efter afskediget af den preussiske
Regering, derpaa atter ansat ved Hovedstadens Skolevæsen, hvor
han 1869 blev konstit. Inspektør ved Skolen i Frelserens
Arbejdshus, 1873 Inspektør ved Friskolen paa St. Hans Torv og 1881 ved
Friskolen i Ryesgade. Ved sin solide Dygtighed har M. indtaget
en fremskudt Plads i den kjøbenhavnske Skoleverden, var Medlem
af den i 1873 nedsatte Reformkommission og skrev 1875 som Frugt
af en pædagogisk Rejse «Om Almueskolernes Organisation og
Virksomhed i en Del større tyske Byer». Desuden har han vundet sig
et godt Navn ved Udgivelsen af en Række meget udbredte
Læsebøger og forskjellige Haandbøger til Brug ved Undervisningen i
Dansk, Religion og Regning. Han ægtede 2. April 1877 Ida
Jeanette Dall (f. 15. Febr. 1847).

Joakim Larsen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:30:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/11/0199.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free