Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. Meerheim (Meerheimb), Hans Vilhelm Friherre, 1620-88, Officer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
I Skaane forblev M. indtil hen imod Krigens Slutning, kun fraregnet
nogle Maaneder af 1677, da han ledsagede Kongen paa Toget til
Rygen. Saa længe de egentlige Felttog varede, fulgte M.
Hovedhæren, og i Slagene ved Lund (4. Dec. 1676) og ved Landskrone
(14. Juli 1677) havde han Del i Æren for det Held, som fulgte de
danskes højre Fløj, men som rigtignok ikke blev afgjørende for
Slagenes Udfald. Han hørte ogsaa til dem, der i de mange
Krigsraad, der bleve holdte, forgjæves toge Ordet for en mere energisk
Krigsførelse. Om Vinteren, naar Hovedhæren blev trukken hjem
til Danmark, blev M. tilbage med et Par Rytterregimenter, der
tillige med Besætningen i de erobrede Fæstninger skulde hævde
Besiddelsen af Skaane. I Vinteren 1676-77 var det særlig M.s
Opgave at dække Christiansstad. Et svensk Blokadekorpses Ankomst
tvang ham til at kaste sig ind i Fæstningen, som han i et halvt
Aar forsvarede med stor Berømmelse under ret vanskelige Forhold.
Som ægte Kavallerist indskrænkede han sig ikke til et blot passivt
Forsvar; Gang paa Gang gjorde han Fjenden stort Afbræk med
sine Udfald. I Jan. gjorde han endog Forsøg paa at undsætte
Carlshamn, men naaede først der hen Natten efter, at den tapre
Kommandant, Krumsee, havde maattet kapitulere (s. IX, 557). I
Slutningen af Maj 1677, da Svenskerne ved den danske Hærs
Nærmelse saa sig tvungne til at hæve Blokaden, gjorde M. til Afsked
med hele Besætningsstyrken endnu et Udfald mod den bortdragende
Fjende, hvem han efter en heftig Kamp fratog mange Fanger og
Trofæer foruden andet Bytte. Den lille Krig var i det hele M.s
rette Element, eller, som en samtidig Annalist skriver, «det var M.s
fait at gaa paa Parti, dertil havde han vendt sig af Ungdommen
op, havde stor Forfarenhed og Lyst dertil». Ved Saadanne
Lejligheder støttede han og de af Svenskerne saa forhadte og frygtede
Snaphaner gjensidig hinanden. I Vintrene 1677-78 og 1678-79
var Landskrone Udgangspunktet for M.s Strejftog. Sammen med
Generalmajor Ditlev Rantzau indtog og afbrændte han saaledes
27. April 1678 Engelholm, der havde tjent de svenske Strejfpartier
til Støttepunkt, men dette er kun et Exempel blandt mange
andre.
Den Gunst, hvori M. stod hos Christian V, synes, uvist af
hvilken Grund, ikke at have staaet ret i Forhold til hans Bedrifter.
Vel blev han efter Fredslutningen aflagt med Kommandantskabet i
Nakskov og fik, da han 1683, fordi han ikke kunde taale det
laalandske Klima, fratraadte Stillingen, det hvide Baand; men han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
