- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XI. Bind. Maar - Müllner /
212

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - v. Meerheim (Meerheimb), Hans Vilhelm Friherre, 1620-88, Officer - v. Mehlen, Bernhard, -1521-

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

naaede aldrig nogen højere Grad end den, hvormed han fra først
af var traadt i dansk Tjeneste, og da han 1684 tog sin Afsked,
blev der endog gjort Vanskeligheder med at udbetale ham en
Pension, der var lovet ham og hans Børn som Løn for hans tapre
Forsvar af Christiansstad. Han døde paa Gnemern 25. Dec. 1688.
Hans Efterkommere, hvoraf enkelte have været i dansk Tjeneste,
ere nu bosatte i Meklenborg.

Personalia ved M.s Ligbegængelse (Rostock, u. A.).
Milit. Repert. 2. R. IV, 396 ff.
Suhms Saml. I, 2, 176 ff.

H. W. Harbou.


v. Mehlen, Bernhard, –1521–, tilhørte en anset thüringsk
Adelsslægt og traadte 1519 i Kong Christian II’s Tjeneste. Han
deltog som Landsknægtfører i dennes Tog til Sverige og blev ved
Kongens Kroning i Stockholm slaaet til Ridder og kort efter
udnævnt til Befalingsmand paa Stegeborg. Dette Slot overgav han
dog i Dec. 1521 til Gustav Vasa, nogle faa Dage før Søren
Norbys Ankomst med Undsætning, hvilket gav denne Anledning til at
beskylde ham for Forræderi. Dette var maaske med urette, men
noget mistænkeligt ser det ud, at han efter 2 Maaneders
Fangenskab i Søderkøping traadte i svensk Tjeneste som Befalingsmand
paa Stegeborg. Han vandt snart Gustav Vasas Yndest, blev gift
med en Slægtning af denne, Margrethe Vasa, Enke efter Erik
Knutsson af Slægten Tre Roser, og optoges i det svenske Rigsraad 1523.
I Eftersommeren 1522 deltog han i Spidsen for en svensk Flaade
i Lybekkernes Erobring af Bornholm, og i de første Dage af 1523
sendtes han i Forening med Lars Siggeson Sparre ned til Skaane
og Halland med en betydelig Styrke for at erobre disse Lande fra
Christian II, men dette Tog mislykkedes ganske. Derimod erobrede
M. s. A. Bleking og skulde efter Gustav Vasas Mening derefter
atter være gaaet mod Skaane, men lod sig af den Skaanske Adel
bevæge til at slutte en Vaabenstilstand. Senere hen paa Aaret
lykkedes det M. ved «gode Ord og listelig Tale» at bevæge Kalmar
Slot til Overgivelse, og han blev selv Befalingsmand paa Slottet.
Næste Aar betroede Kongen ham Overkommandoen over den
betydelige Hær og Flaade, der skulde fordrive Søren Norby fra
Gulland. Trods sin store Overmagt var han dog ikke i Stand til at
fravriste Hr. Søren det faste Visborg, og efter 4 Maaneders
Belejring maatte han i Henhold til den i Malmø sluttede Reces mellem
Danmark og Sverige rømme Gulland. Forholdet til Gustav Vasa
blev herover meget spændt og forværredes yderligere ved

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:30:22 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dbl/11/0214.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free