Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Meinstrup, Anne, o. 1475-1535
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sig som en af disse kraftige og virksomme Kvindeskikkelser,
hvorpaa den Tids Adel kan opvise saa mange Exempler, adelsstolt,
frygtløs og hvas i sin Tunge. Efter Faderen havde hun faaet
Fredsgaard (Sneslev Sogn, Ringsted Herred) i Forlening af
Roskilde Bispestol; o. 1503 fik hun Højstrup i Stævns Herred som
Pantelen af Kronen og blev omtr. samtidig hermed Hofmesterinde
hos Kong Hans’ Dronning Christine og senere hos Christian II’s
Dronning Elisabeth. Da hun havde Mod nok til at bebrejde
Kongen hans Forhold til Dyveke, vakte hun hans Vrede; dog kom
denne først til Udbrud efter Dvvekes Død og Torben Oxes
Henrettelse (Nov. 1517), hvorpaa hun ikke følte sig sikker og begav sig
til Lybek; før eller efter hendes Bortfart tog Kongen egenmægtig
Højstrup Pantelen fra hende, maaske ogsaa fordi Bønderne klagede
over hende. Hun synes i disse Aar at have opholdt sig dels i
Lybek, dels i Hertugdømmerne; i Aaret 1522 havde Kongen
saaledes «indmanet» hende i Kiel for en Gjældsfordring fra Kong
Hans’ Tid, som hun nu maatte udrede. Efter Kongens Flugt kom
hun tilbage til Danmark, fik atter Højstrup i Pant og blev o. 1526
atter Hofmesterinde, nu hos Frederik I’s Dronning Sophie. Desuden
ejede hun en Hovedgaard i Valsølille (Ringsted Herred).
I Begyndelsen af Grevefejden søgte Grev Christoffer at vinde
hende for sig; hun fik Bekræftelse paa sit Pantelen Højstrup,
forlenedes desuden med Sæbygaard i Løve Herred og opnaaede for
sig og sit Gods et Beskjærmelsesbrev af Greven (7. Sept. 1534),
hvori det bl. a. hedder: «Og efterdi hun er en Enke, skal ingen
være hendes Retter og Dommer uden vi selv og vort elskelige
Raad». Flere af hendes Breve vidne i den følgende Tid om stor
Frygt for Borgere og Bønder og de fremmede tyske Krigsfolk, og
ikke uden Grund. Hendes eneste dalevende Søn, Holger
Rosenkrantz, var 16. Okt. s. A. falden ved Svendstrup i Jylland som en
af Adelens Hovedførere mod Bønderne; hendes Datter Sophie
Rosenkrantz’ Mand, Rigsraad Axel Brahe, var en af Hovedførerne for
den Skaanske Adel, som ved Juletid s. A. faldt fra Greven. Under
disse Forhold udbrød Adelsstormen i Sjælland. Dog havde den
nu 60aarige Kvinde Mod til 20. Jan. 1535 at give Møde paa
Ringsted Landsting, hvorhen Greven havde stævnet Adel, Borgere og
Bønder; hendes Gaarde, Højstrup og Valsø, bleve udplyndrede af
Kjøge og Skjelskør Borgere, uvist dog om før eller efter 20. Jan.
Hun beraabte sig da paa Tinget paa Grevens Beskjærmelsesbrev;
men hendes hvasse Tunge fremkaldte Folkehobens Forbitrelse, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
