Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Melbye, Daniel Herman Anton, 1818-75, Sømaler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Farven; men om ogsaa Eckersberg gjorde opmærksom paa, at M.s
Arbejde ikke havde den Sikkerhed i Enkelthederne, som man
maatte fordre af et Konkursarbejde, vare det maleriske Foredrag
og Behandlingen af Søen dog saa vindende, at største Delen af
Forsamlingen gav hans Billede Fortrinnet, og Præmien blev ham
tilkjendt. Ikke desto mindre synes et andet af hans udstillede
Søstykker, «Flaade til Ankers ved Warnemünde», at have været nok
saa godt. Christian VIII tilbød ham nu at tage med Dampskibet
«Hekla» til Marokko, hvor han var med ved Tangers
Bombardement (1844). Aaret efter søgte han for anden Gang Akademiets
Rejsestipendium; men da han blev forbigaaet, reskriberede Kongen,
at Akademiet skulde give ham Løfte paa Stipendiet for det følgende
Aar. Det vilde helst have set ham som en mere modnet Kunstner,
men Trykket var dog stærkt nok til, at han i Marts 1846 fik et
Aars Stipendium, og da han s. A. udstillede det, senere til den
kongl. Malerisamling erhvervede Billede «Eddystone Fyrtaarn»,
tilkjendte Akademiet det den Thorvaldsenske Udstillingsmedaille
næsten enstemmig. Et Billede, « Huitfeldt i Kjøge Bugt» (tilh. Grev
Moltke-Hvitfeldt), gav maaske Anledning til, at Christian VIII bestilte
et større Billede af «Slaget i Kjøge Bugt», som først langt senere
blev malet i Udlandet og i 1858 gik over til den kongl.
Malerisamling. I det hele strømmede Bestillinger nu saa rask ind til ham,
at han hvert Aar kunde udstille et ret anseligt Tal af Billeder og
ikke kunde tiltræde sin Udenlandsrejse, før han, efter Akademiets
gjentagne Tilhold, kom afsted til Paris i Sommeren 1847. Trods
de urolige Forhold i 1848 forblev han der og fik andet Aars
Stipendium bevilget. Opholdet forlængedes yderligere, hans Arbejder
paa de franske Udstillinger gjorde hans Navn bekjendt, og i 1853
fik han fri Rejse med en fransk Expedition til Konstantinopel.
Ogsaa her gjorde han Lykke, boede hos den franske Ambassadør
og malede for Sultanen. Da han kom tilbage til Paris, udførte
han et stort Billede efter Napoleons Bestilling og forblev endnu
nogle Aar i Paris, stærkt optaget af at udføre modtagne Bestillinger,
saaledes at han ved Nytaarstid 1858 vendte hjem til Fædrelandet
med evropæisk Navn som Marinemaler. Aaret før havde han i
Paris ægtet Alice Dupré, som efter hans Død giftede sig med en
fransk Officer. S. A. blev han optaget til Medlem af
Kunstakademiet. Faa Aar efter fik han Titel af Professor.
Han levede nu nogle Aar dels i Hjemmet, dels i Hamborg
og Paris og udfoldede en rig Produktivitet. I de senere Aar synes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>