- Project Runeberg -  Dansk biografisk Lexikon / XI. Bind. Maar - Müllner /
245

(1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Melchior, Hans Bøchman, 1773-1831, Skolemand og zoologisk Forfatter - Melchior, Moritz Gerson, 1816-84, Handelsmand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

af A. Leth 1865) og et Par mindre betydelige Smaaafhandlinger.
mest bekjendt er han bleven ved sit posthume Arbejde: «Den
danske Stats og Norges Pattedyr», der 1834 blev udgivet af Sophus
Zahle. Dette Arbejde var som Manuskript tilkjendt
Landhusholdningsselskabets Prisbelønning, men Censorerne havde
opfordret Forfatteren til at afhjælpe visse Mangler derved,
førend han udgav det. Døden hindrede ham deri, og Værket blev
derefter paa Selskabets Foranstaltning udgivet i sin oprindelige
Skikkelse med en kort Indledning. Det er forsynet med 13 Tavler,
hvis Udførelse lader en Del tilbage at ønske. Som det eneste Arbejde
over Danmarks Pattedyrfavna har det, indtil J. C. Schiødte i
1878 begyndte Udgivelsen af «Zoologia Danica», haft sin Betydning,
navnlig ved de mange biologiske Meddelelser, det indeholder.

Erslew, Forf. Lex.
Gosch, Danmarks zoolog. Lit.
F. C. Sibbern, Til Minde om Herlovianeren H. B. M. (1834).
Melchior, Den danske Stats og Norges Pattedyr, Forerindr.
Leth og Wad, Dimitt. fra Herlufsholm S. 142 f.

Jonas Collin.


Melchior, Moritz Gerson, 1816-84, Handelsmand,
var en Søn af Grosserer Gerson M. og Birgitte f. Israel og fødtes i
Kjøbenhavn 22. Juni 1816. Bedstefaderen Moses M., der var indvandret
fra Hamborg, nedsatte sig i Kjøbenhavn 1760 og grundlagde
Handelshuset Moses & Søn G. Melchior. Efter hans Død 1817
fortsattes det af Sønnen Gerson i Forening med hans 2 ældste Sønner.
Det var allerede da et af de betydeligste herværende Handelshuse,
som i ikke ringe Omfang drev Skibsrederi og oversøisk Handel,
navnlig paa St. Croix. Efter sin Konfirmation kom M. i Faderens
Forretning, og 1840 fik han Borgerskab som Grosserer og optoges
i Firmaet. Da den ene af hans ældre Brødre allerede var død
1834, og den anden saa vel som Faderen var svagelig, fik han
allerede da en væsentlig Del i Forretningens Ledelse. Broderen
døde 1843 og Faderen 1845, og M. var nu eneste Indehaver af
den omfattende Forretning. Kort efter indtraadte hans yngre Broder
Moses M. (s. ndfr.), der efter M.s Død har fortsat Forretningen
sammen med M.s Søn Carl Henriques M. (f. 6. Avg. 1855). En
kortere Tid var ogsaa den yngste Broder, Israel M., knyttet til
Forretningen.

Handelshusets Virksomhed fortsattes i den gamle Stil med
stadig voxende Omsætninger, med Sæde i Kjøbenhavn og
Vestindien, med omfattende Handel paa egne Skibe mellem Evropa
og de vestindiske Øer, og Ledernes Dygtighed viste sig navnlig i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Nov 12 12:45:19 2019 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dbl/11/0247.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free